FIA: Mazepin må fortsætte

FIA har nu meldt officielt ud om dets afgørelser i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine og dens betydning for motorsport. FIA er overraskende ikke så strenge som andre sportsforbund.

Saudi-Arabiens Grand Prix 2021 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 2/3 2022 klokken 08:03

Sent tirsdag aften offentliggjorde FIA deres beslutning i forbindelse med konsekvenserne for motorsporten som følge af Ruslands krig mod Ukraine.

Hele FIA’s erklæring kan findes her.

Hovedpunkterne i erklæringen er, at Ruslands F1-grandprix fortsat er aflyst, og at der ikke vil blive kørt løb i hverken Rusland eller Hviderusland indtil videre.

Desuden må nationale teams fra både Rusland og Hviderusland ikke deltage i løb, der køres i FIA-regi.

Til gengæld kommer der ikke en generelt forbud mod russiske kørere i motorsport: Disse kørere som f.eks. Daniil Kvyat og Nikita Mazepin skal dog køre under neutralt flag – FIA’s flag – og ”overholde FIA principper angående fred og politisk neutralitet indtil videre.”

Mazepin Mazepin
Copyright Haas F1

FIA’s beslutning er for så vidt overraskende blød, da det var ventet, at FIA ville udelukke alle russiske kørere fra motorsport.

Selv om den russiske kører Nikita Mazepin fortsat må køre i Formel 1, anser de fleste iagttagere det sikkert, at Mazepin får sparket af Haas, da sponsoren Uralkali er væk, og han ikke kan bevare sædet på sit talent alene.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Problemer med vægten Alonso bekymret »