Emilia-Romagnas GP: 3. frie træning

Formel 1-feltet er taget til Italien, hvor sæsonens syvende Formel 1-weekend venter. I denne weekend gælder det Imola, og tredje træning er netop kørt. Her er højdepunkterne fra den tredje frie træning.

Emilia Romagnas GP 2022 . Copyright Ferrari

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 18/5 2024 klokken 14:05

Formel 1-feltet er i Italien. Her venter der kørerne en ordentlig mundfuld, når der skal gives gas denne weekend.

Banen, der lægger asfalt til weekendens festligheder, er den såkaldte “Autodromo Enzo e Dino Ferrari”, eller hvad der i daglig tale blot kaldes Imola.

Banen er 4,909 km lang med 19 sving. Traditionen tro er det hjemmebanehelten Pirelli, der blev startet i Milano, der står for dækallokeringen den her weekend.

Pirelli er gået blødt til værks med de bløde C5-dæk, medium C4 og hårde C3-dæk, så der er dømt ømme nakkemuskler til de 20 kørere denne weekend.
Pirelli har hhv. otte, tre og to sæt dæk til rådighed.

Red Bull har været de stærkeste gennem 2024-sæsonen, og de fleste har nok også sat sine surt tjente penge på, at de skal nappe det største trofæ igen i denne weekend.

Ferrari kom dog stærkt fra start, og begge de røde hjemmebanehelte var i fromt den første halvdel at træningen - dog med Verstappen åndende lige i nakken.

Et rødt flag forårsaget af Alonso, satte dog en kæp i hjulet for Ferrarierne, og de fik sig da også noget af en overraskelse til slut i sessionen.

Alonsos røde flag skyldes, at han mistede bagenden på Aston-raceren og kørte ind i barrieren, hvilket ødelagde det bagerste venstre hjørne af raceren. Så der er overarbejde til de i forvejen hårdt prøvede mekanikere.

Oscar Piastri nåede at sætte hurtigste tid, med et halv sekund ned til nærmeste kører, da der var få minutter tilbage af sessionen.

Herefter kom der endnu et rødt flag. Perez kørte i barrieren, hvilket gjorde at de fleste topkørere ikke nåede at sætte deres bedste omgang.

Sessionen startede med to minutter tilbage, så selvom Imola er en de mindre baner, så var der heftig kamp for at nå rundt og over målstregen inden det ternede flag kom, så kørerne kunne nå at sætte en kvalifikationssimulation.

Norris nåede rundt, og han satte andenhurtigste tid, lige efter Piastri.

Red Bull fik sig nok noget af en overraskelse, da sidste løbsvindenden team, McLaren, igen viste, hvordan skabet skal stå.

McLaren endte forreste med begge biler, hvilket er imponerende. Så det virker til, at se seneste løbs-opdatering virker efter hensigten.

Du kan se resultatet for sessionen nedenfor:

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Oscar Piastri McLaren
P
1:15.529 + 0.000 15
2. Lando Norris McLaren
P
1:15.829 + 0.300 15
3. Carlos Sainz Jr. Ferrari
P
1:16.067 + 0.538 22
4. Charles Leclerc Ferrari
P
1:16.087 + 0.558 20
5. George Russell Mercedes AMG
P
1:16.095 + 0.566 16
6. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:16.366 + 0.837 21
7. Alexander Albon Williams
P
1:16.470 + 0.941 14
8. Esteban Ocon Alpine F1
P
1:16.481 + 0.952 19
9. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
P
1:16.543 + 1.014 24
10. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
P
1:16.547 + 1.018 15
11. Daniel Ricciardo RB F1 Team
P
1:16.560 + 1.031 15
12. Sergio Perez Red Bull Racing
P
1:16.631 + 1.102 18
13. Yuki Tsunoda RB F1 Team
P
1:16.668 + 1.139 14
14. Valtteri Bottas Stake F1 Team
P
1:16.695 + 1.166 15
15. Logan Sargeant Williams
P
1:16.794 + 1.265 16
16. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:16.923 + 1.394 12
17. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1:16.960 + 1.431 16
18. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
P
1:17.339 + 1.810 10
19. Pierre Gasly Alpine F1
P
1:17.361 + 1.832 17
20. Guanyu Zhou Stake F1 Team
P
1:17.891 + 2.362 15
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vi har ikke set McLarens fulde potentiale endnu LIVE - Kvalifikationen til Emilia-Romagnas GP: Ver »