Lidt fakta om Alonso uheldet

Mens mystikken fortsat er på sit højeste omkring Alonso ulykken, er der nu kommet lidt fakta frem fra FIA undersøgelsen, der fortsat er i gang.

Fernando Alonso . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/3 2015 klokken 16:03

Mere og mere tyder på, at vi aldrig vil få fuldstændig klarhed over, hvad der egentlig skete forud for Alonsos ulykke under den næstsidste vintertest.

Ifølge 'Auto, Motor und Sport', der har fået fat i en analyse af Alonsos McLaren-Hondas telemetri, viser dataene, at Alonso var oppe på 215 km/t, inden han af uvisse årsager, trådte hårdt på bremsen og skiftede ned i gear.

Til trods for denne specielle handling viser telemetrien, at han fortsat havde fuld kontrol over bilen på dette tidspunkt, men da han kommer ned på 135 km/t, slår han rattet kraftigt til højre og ender med at ramme muren med 105 km/t.

Det er især den sidste del af hans handling, der har fået Sebastian Vettel til at melde ud, at det så meget underligt ud.

FIA har på bagrund af telemetriudskrifterne udelukket, at der var tale om et elektrisk stød, også sammenholdt med udtalelserne fra lægerne, som behandlede Alonso efter uheldet.

Den eneste der tilsyneladende har en reel mulighed for at fortælle, hvad der skete forud for kontakten med muren, er Alonso selv. Udfordringen er bare, at han ikke kan huske noget.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso uheldet er underligt Lewis - endnu mere dominerende. »