Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/3 2015 klokken 08:03
Først og fremmest stiller Brundle spørgsmålstegn ved årsagen til uheldet og hastigheden, hvormed det skete.
En stor del af grunden til, at han betvivler de oplysninger, der kommer fra McLaren, er de mange forskellige udmeldinger, der er kommet fra folk, der så uheldet og fra McLaren selv, samt det faktum, at McLaren ikke ønsker at frigive telemetridata fra bilen.
Ron Dennis har udtalt, at Jenson Button efter at have set på data fra bilen, udtalte, at det så underligt ud.
”Der er et eller andet, der ikke er, som det skal være,” udtaler Martin Brundle til den engelske avis 'The Telegraph'. ”Der er noget der ikke stemmer.”
”Det er en meget underlig situation, hvor der er lagt et tykt røgslør ud," tilføjede han.
Brundle udtaler direkte, at hans største spørgsmål er, om Alonso blev skadet af uheldet, eller om uheldet skyldes et ildebefindende, inden han ramte væggen?
Brundle opfordrer på det kraftigste til, at McLaren snart får meldt noget ud.