Lewis - endnu mere dominerende.

Verdensmester Lewis Hamilton går med et ønske om, at han i den kommende sæson er bedre og mere dominerende, end det var tilfældet i sidste sæson.

Lewis Hamilton . Copyright Daimler Benz

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 4/3 2015 klokken 17:03

Sidste års verdensmester Lewis Hamilton har et mål for den nye sæson. Han vil være verdensmester igen, og han vil gøre det på en endnu mere dominerede måde end sidste sæson, siger han.

Lewis Hamilton. Copyright Daimler Benz

Sidste sæson snuppede Lewis Hamilton 11 sejre ud af 19 mulige, og udover det vandt Hamiltons holdkammerat Nico Rosberg fem sejre. Samlet stod Mercedes således for 16 sejre i sidste sæson, som de dominerede totalt. Men det vil Hamilton som sagt gøre endnu bedre i den kommende sæson.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton med krøller. Copyright Mercedes AMG

”Jeg mener, at 2014 var en af mine bedste sæsoner, hvis ikke den bedste, i min karriere. Det var et exceptionelt godt år, hvor hele holdet gjorde et fantastisk job med bilen,” siger Hamilton.

Lewis Hamilton. Copyright Daimler Benz

”Men selvom det gik så godt, så havde vi også vores op- og nedture, og der er ting, vi kan gøre bedre, så vi kan få en endnu bedre sæson, og det er målet for 2015, så vi kan dominere endnu mere, end vi gjorde sidste sæson,” tilføjer Hamilton.

Lewis Hamilton. Copyright Daimler Benz

Hatten af for Mercedes, Hamilton og Rosberg, hvis de kan være lige så dominerende i den kommende sæson, eller endog endnu mere. Dog håber vi vel alle på en spændende sæson, hvor der er spænding om mesterskabet, og det bliver nok ikke tilfældet, hvis Lewis Hamilton får sit ønske om endnu mere dominans opfyldt.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lidt fakta om Alonso uheldet Manor F1 melder klar »