Hamilton var utryg

Lewis Hamilton havde en forfærdelig kvalifikation til Saudi-Arabiens Formel 1 Grand Prix, men et rimeligt løb. Nu fortæller han, at han er glad for at være ude af landet igen.

Englands Grand Prix 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/3 2022 klokken 15:03

George Russell var barkant hurtigere end Lewis Hamilton i Saudi-Arabien, uden at holdet kunne komme med en entydig forklaring på, hvorfor.

Her, dagen efter løbet, melder Lewis Hamilton nu ud, at han er glad for at det er overstået og alle er kommet ud af landet igen.

Med andre ord, så var den 7 dobbelte verdensmester tynget af en frygt for, hvad der måske kunne ske med ham og de øvrige i og omkring Formel 1 løbet.

Frygten blev udløst fredag, hvor der var et terrorangreb på et olieraffinaderi, blot 25 kilometer fra banen.

Efter angrebet, blev der afholdt et møde mellem kørerne, hvor det, angiveligt efter pres fra Saudi-Arabiens regering, blev besluttet at fortsætte, som intet var sket.

Hamilton, der var en af ordstyrende på mødet, skulle have været en af dem, der var mest i tvivl om at man skulle fortsætte, men da flertallet ville fortsætte, var alle enige om, at ingen meldte anderledes ud, efter mødet.

Næste løb i Australien, bliver afviklet under helt anderledes fredelige forhold, forhåbentligt.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen straf til Magnussen Kevin presser Mick til fejl »