Ingen straf til Magnussen

Efter 50 omgange i tæt duel med Lewis Hamilton, sluttede Kevin Magnussen som nr 9 - efter en kort snak med løbsledelsen, får danskeren lov til at beholde pladsen. Han blev ellers undersøgt for ikke at have sænket farten nok under gult flag.

Saudi Arabiens GP 2022 . Copyright Haas F1

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 28/3 2022 klokken 08:03

Der var drama i Saudi Arabien da hele tre racere (Alonso, Ricciardo og Bottas) udgik på samme omgang. Alonso og Ricciardo fik motorproblemer så de måtte stoppe ude på banen, hvilket gav gule flag på vej hen mod startlinjen.

Efter løbet, måtte både Carlos Sainz Jr. og Kevin Magnussen op til løbets stewards for at afgive forklaring, de de begge var under mistanke for ikke at have sænket farten nok da de passerede de gule flag. Begge slipper dog for straf.

En sådan forseelse koster normalt 5 eller 10 sekunders straf. Dette ville have bragt Kevin Magnussen ned på en 10. plads, bag Lewis Hamilton.

Magnussen formåede gennem det meste af løbet at holde Hamilton bag sig i en tæt og ligeværdig duel, hvor begge kørere var på brugte Hard-dæk.

Mick Schumacher i garagen

Et andet stort lyspunkt for søndagen, var at Mick Schumacher var tilbage i garagen efter et kæmpe crash i kvalifikationen. Målinger viste bagefter at tyskeren havde ramt muren med 33G. Derfor var det også forståeligt nok, at Mick Schumacher ikke kørte løbet søndag.

Saudi Arabiens GP 2022. Mick Schumacher i garagen trods at han ikke skulle køre ræs søndag efter sit kval-crashSaudi Arabiens GP 2022. Mick Schumacher i garagen trods at han ikke skulle køre ræs søndag efter sit kval-crash
Copyright Haas F1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Saudi Arabiens GP; løbsresumé: Hamilton var utryg »