Nikita Mazepin har netop (9. marts) holdt et pressemøde i Moskva, hvor han giver sit syn på fyringen fra Haas-teamet:
”Jeg fik at vide, at jeg var fyret via pressemeddelelsen,” udtaler Mazepin i henhold til den russiske udgave af
motorsport.com.
"Jeg har ikke talt med Günther Steiner, siden jeg tog af sted fra Barcelona efter de tre dages test. Günther gav mig ingen oplysninger om, hvilken beslutning teamet ville træffe. Og så kom pressemeddelelsen: Jeg læste den og fandt ud af, at de havde ophævet min kontrakt.”
Nikita Mazepins udtalelser skal tages med et gran salt, da han på
Twitter den 25. februar selv skrev, at ”der i øjeblikket skete så meget, som var uden for hans kontrol.” Så umiddelbart må Nikita Mazepin have vidst, hvilken vej det gik.
Desuden har Haas’ tidligere sponsor, Uralkali, meldt officielt ud, at man vil sagsøge Haas for at få sine sponsorpenge for 2022 tilbage.
Spørgsmålet er bare lige, hvordan pengene skal overføres, når nu der er lukket for SWIFT…
Haas F1 præsenterer sin VF-22
Copyright Haas F1
Desuden vil Uralkali oprette en fond under navnet ”We Compete As One” – der lægger sig meget op af Formel 1’s ”We Race As One” - for at støtte de sportsudøvere, der af politiske årsager udelukkes fra sport - hvilket i øjeblikket betyder russere.
Uralkali skriver desuden, at sporten skal være "fri for politik og udefra kommende faktorer."
Men
Mazepin langer også personligt ud efter Mick Schumacher:
”Jeg har fået beskeder fra Sergio Perez, Valtteri Bottas, Charles Leclerc og George Russell. Jeg vil gerne tilføje, at jeg er taknemmelig for deres støtte i det øjeblik, da jeg stod uden drømme og job. Der var intet politisk i deres beskeder, det var kun støtte på det personlige plan."
"Mick Schumacher har ikke udtrykt nogen støtte – hverken i positiv eller i negativ forstand. I sådanne situationer viser folk deres sande ansigt,” udtaler Mazepin med en tydelig henvisning til Schumacher.
Ungarns Grand Prix 2021. Mick Schumacher i raceren i garagen
Copyright Haas F1
Mick Schumacher har tidligere udtalt sin
støtte til Ukraine på Instagram.
Nikita Mazepin taler i øvrigt ikke om ”krig” men om en ”konflikt” på sit pressemøde. Russeren udtaler kun, at ”alle har ret til at være neutrale i konflikten.”