Emilia-Romagna overtager for Sochi

Ruslands Formel 1 Grand Prix er taget af kalenderen. Nu er afløseren udpeget og det bliver den legendariske bane Imola, i Italien, der igen træder til. Denne gang med en kontrakt for flere år.

Emilia Romagnas Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/3 2022 klokken 11:03

Ruslands Formel 1 Grand Prix, er taget af kalenderen, permanent, efter at Rusland valgte at erklære krig mod Ukraine og invadere landet.

Det efterlod et hul i kalenderen, der var for stort til at man blot ville lade Formel 1 holdene nøjes med 22 løb.

Afløseren bliver Formula 1 Rolex Grand Prix Made in Italy Emilia-Romagna som bliver kørt på Enzo e Dino Ferrari International Circuit i Imola.

Løbet har været på kalenderen de seneste to år, hvor man på grund af Corona, har trådt til, for at fylde kalenderen op.

Nu bliver det dog anderledes.

Imola har indgået en aftale med FIA, der løber til mindst 2025, til stor glæde for de mange Europæiske fans.

Løbet på Imola, der nu hedder Emilia-Romagnas Formel 1 Grand Prix, var tidligere kendt under navnet på den lille stat San Marino, da man tidligere, som land, ikke kunne afvikle flere Formel 1 løb.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aston Martin-chef: Vettel skal overbevises Mazepin med sviner til Schumacher og Haas »