Lundgaard i overraskende F1-test

Christian Lundgaard er en del af Alpines juniorakademi, og i går fik danskeren sig noget af en køretur i det franske, da han skulle være stand-in for teamets skadede F1-kører.

Christian Lundgaard . Copyright Renault Motorsport

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 22/2 2021 klokken 12:02

Fernando Alonso var ude for et grimt trafikuheld for 11 dage siden. En brækket kæbe, og en operation, sendte spanieren et skridt tilbage i sin træning, inden sæsonen bliver skudt igang næste måned.

For at børste støvet af mekanikere og kørere, så plejer flere af teamene at teste en gammel F1-racer inden sæsonstarten. Det er også tilfældet for Alpine, som skulle lufte 2018-raceren i Frankrig.

Med Alonso ude af billedet, så var teamet nødsaget til at ringe efter forstærkning, og heldigvis havde Christian Lundgaard ikke mobilen på lydløs.

Danskeren blev overraskende nok kaldt ind til at fungere som stedfortræder for Fernando Alonso, da teamet havde booket Circuit Paul Ricard til at teste R.S. 18-raceren.

Alpine F1 A521Alpine F1 A521
Copyright Alpine F1


Det blev en succesfuld dag med over 100 omgange (590 km) i F1-raceren for (en forventeligt glad) Christian Lundgaard.

“Jeg havde det sjovt i dag, det var en god dag i bilen, og at komme tilbage efter en lang pause - tre måneder tror jeg,” siger Lundgaard i Alpine F1’s video.

“Jeg havde det generelt sjovt, og nakken klarede det - overraskende nok faktisk."

“Stor tak til teamet for at lade mig komme i bilen, og komme tilbage i en hurtig bil. Og ja, jeg er nu klar til at rock and roll den her sæson,” slutter Christian Lundgaard.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff nedtoner favoritrollen Alfa Romeo præsenterer årets racer »