Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/3 2022 klokken 14:03
Der skulle blot gå 8 minutter, inden vi så årets første røde flag under en løbsweekend. Det blev udløst af Esteban Ocon, da hans sidepod eksploderede ned af en langside.
Om det var fordi den ikke var monteret korrekt, eller om det var en carbon-fejl, er der ingen meldinger om.
Nico Hülkenberg, der afløser en Covid-ramt Sebastian Vettel i denne weekend, lå lige efter Ocon, hvilket gav ham lidt ekstra adrenalin at arbejde med.
Alonso, i den anden Alpine, viste tidligt, at deres racer ser ud til at virke, hvorfor man hurtigt fik en tro på, at Ocons uheld skyldes en monteringsfejl.
Mens Ocon forsøgte at tage opmærksomheden, var de flestes blikke rettet mod Mercedes og hvordan deres radikalt anderledes bil ville klare sig.
En radiomelding fra George Russell tydede på, at det ikke var rigtigt godt hos Mercedes. Han klagede over, at bilen var meget vindfølsom, samtidig med at man, meget tydeligt, kunne se at deres bil, hoppede markant mere end konkurrenternes.
I den modsatte ende, var det tydeligt at Ferrari og Red Bull så ud til at have meget rolige biler, der også så hurtige ud.
Halvvejs inde i denne første træning var Verstappen noteret for hurtigste tid. Hamilton var nede på P7, mere end 1,6 sekund langsommere.
Lige fra start så Alpine ret stærke ud med placeringer som 3 og 4 efter de to Red Bulls.
Tiderne, der var sat med 17 minutter tilbage, viste at der var et meget tæt besat midterfelt, der lå med tider lige omkring 1,5 sekund efter Red Bull, fra P7 til P13. Næppe noget vi kunne bruge til så meget.
Med 15 minutter igen blev tempoet øget betragteligt og det var, lidt overraskende, George Russell i Mercedes, der satte tempoet op, for blot at blive sat på plads af Gasly i AlphaTauri og Sainz i Ferrari.
Kevin Magnussen i HAAS-raceren, havde ikke det tempo som man kunne have håbet på, hvilket også betød at han var efter Mick Schumacher i den anden HAAS.
Faktisk endte Kevin som den langsomste af alle, der fik sat en tid.
Selvom det var Pierre Gasly der sluttede som hurtigste mand af alle, skal vi næppe tro at de er de bedste.
Meget tydede på, at Red Bull så absolut ikke viste hvad de kunne, samt at Ferrari også er virkelig stærke.
Alfa Romeos nye stjerne, Valteri Bottas, havde problemer med bilen og sluttede træningen uden overhovedet at være kommet ud på banen.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)