21 kan blive til 22

Det er planen, at der skal komme helt nye regler for Formel 1 i 2021, men den verdensomspændende Corona pandemi, kan betyde at det hele rykkes til 2022.

Det nye design for 2021. . Copyright FIA Formula 1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/3 2020 klokken 15:03

FIA har meget at se til for tiden.

Formel 1 sæsonen 2020 er ikke kommet igang og der er lige nu, ingen der ved hvornår den kommer i gang, eller om den overhovedet kommer igang.

Corona virussen har samtidig lukket mange fabrikker, der er underleverandører til Formel 1, mens andre kører med nedsat produktion, herunder Ferrari.

Det betyder, at 2020 sæsonen er kommet dårligst muligt fra start, hvilket har fået flere til at se på fremtiden.

De 3 absolutte tophold, Ferrari, Mercedes og Red Bull, har op til denne sæson, der er den sidste inden der indføres et budgetloft, sat omkring 1 milliard ekstra af til deres Formel 1 hold i år, for at have ressourcer til at udvikle 2 biler i år.

Men når de allerede nu, ikke er i gang med at udvikle deres 2020 racere, ser det ikke ligefrem lyst ud med 2021 racerne.

Det har nu fået nogle af holdene til at opfordre FIA til, at udskyde det nye reglement med et år, så vi i 2021 vil se de biler på banen, der er udviklet til i år.

Det er ikke kun de rige hold, der ønsker denne udsættelse.

Ifølge Auto Motor und Sport, har 9 ud af de 10 hold, andmodet FIA om udsættelsen. Hvilket hold det er, der ikke har ville være med, er der ingen melding om.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Agnelli-familien går ind i kampen mod Corona Officielt: Formel 1 tager en tidlig sommerferie »