For præcis ti dage siden begyndte der at komme rygter, som gik ud på at den nye Sauber-kører Pascal Wehrlein angiveligt skulle være skadet. Den gang gik rygterne på, at han ville gå glip af den første test i Barcelona, som finder sted i den kommende uge. Det afviste Sauber dog hurtigt, fordi undersøgelserne af tyskeren simpelthen ikke var færdige endnu. Det er de så blevet nu og de har desværre vist, at rygterne omkring tyskerens tilstand var rigtige nok. Dermed går Pascal Wehrlein glip af sæsonens første testdage.
Pascal Wehrlein.
Copyright Manor Racing
Det er man naturligvis kede af hos Sauber, men måske ikke så meget hos Saubers mangeårige partnere fra Ferrari. Skaden til Wehrlein betyder nemlig, at Sauber giver noget tid i bilen til Ferraris tredjekører, Antonio Giovinazzi. Det er i hvert fald sådan som tingene ser ud lige nu, men med en uge til kan der nemt nå at ske en masse ting og sager.
Antonio Giovinazzi
Copyright GP2 Media
Med hensyn til Giovinazzi, så skulle italieneren have testet for Pirelli i sidste uge, men der fik Sebastian Vettel ødelagt.Italieneren skulle nemlig have overtaget Ferrari-testbilen på anden dagen af dæktesten, men den dag måtte aflyses, fordi Sebastian Vettel havde smadret bilen på førstedagen af den dæktest, som man afholdte i Fiorano i sidste uge.