Vettel: Den rigtige beslutning

I dag er det kommet frem, at Ferrari har valgt at forlænge Kimi Räikkönens kontrakt, så den løber et år længere. Den beslutning er hans tyske holdkammerat rigtig glad for.

Kimi Räikkönen . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 8/7 2016 klokken 18:07

Han er Ferraris seneste verdensmester, men det er ikke gået overdrevet godt for finnen siden han kom tilbage til de røde inden 2014 sæsonen. Den første comeback sæson tilbage hos Maranello-banden var en katastrofe, hvor Kimi Räikkönen sluttede som nummer 12 i mesterskabet. Sidste sæson gik det dog lidt bedre og starten på denne sæson har også været udmærket, så derfor har Ferrari valgt at forlænge finnens kontrakt så den også gælder til næste sæson. Det er Kimi sikkert glad for, men han er ikke den eneste som er glad for Ferrari har valgt at beholde tidligere finske verdensmester.

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Finnens holdkammerat og gode ven Sebastian Vettel er nemlig også begejstret for, at Räikkönen har fået et ekstra år hos de stejlende hingste.

"Det er det rigtige at gøre, Kimi og jeg er nok den duo i feltet, som har det mindst kompliceret forhold. Kimi og jeg arbejder sammen i stedet for at bekrige hinanden, hvilket helt klart er til gavn for teamet. Udover det så mener jeg at han er en af de mest talentfulde kørere på banen," lyder det fra tyske Vettel.

Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Kender man lidt til sporten kommer det dog ikke som den store overraskelse, at Sebastian Vettel er glad for, at Ferrari har forlænget med Kimi Räikkönen. Tyskeren har traditionelt set ikke haft det alt for nemt med hans teamkammerater, hvis der har været ballade. Med finske Kimi er der ikke meget ballade, som Vettel selv nævner, så de to er bare et godt makkerpar.

Det er dog ikke alle som er enige i Vettels vurdering om at de to Ferrari-kørere er det makkerpar der har mindst problemer i Formel 1. Jenson Button har i hvert fald delt kommentaren på twitter og skrevet "Øhh hvad for noget?", så han er ikke enig.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: 2. frie træning Hamilton fortsatte hv England GP: 3. frie træning. Hamilton hurtigst ige »