Verstappen ingen flyvende hollænder

Max Verstappen er blevet hyldet en del ovenpå sit løb i Brasilien, men det gør ham ikke til en flyvende hollænder

Max Verstappen. . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 24/11 2016 klokken 10:11

Regnen silede ned, da feltet var i Brasilien for små fjorten dage siden. Derfor var løbet præget af afbrydelser og afkørsler, fordi flere kørere havde svært ved at blive på banen.

Lewis Hamilton vandt løbet foran Nico Rosberg, men det er en anden kører som har fået en stor del af opmærksomheden. Max Verstappens kørsel på Interlagos er blevet hyldet verden over, fordi hans kørsel har mindet folk om store regnvejrsgenier, som Michael Schumacher og Ayrton Senna.

Max Verstappen og Nico Rosberg.
Copyright Red Bull Media


Max Verstappen har også selv set og hørt alle disse ting, men det gør ham ikke til en "flyvende hollænder". Unge Max er glad for komplimenterne, men han beholder nu fortsat sine fødder på jorden.

"Det er vigtigt at man forholder sig neutralt. Det er naturligvis rart at få komplimenter, men for mig er det vigtigere at fokusere på det, som det hele handler om, at køre stærkt og gøre det hver weekend. Jeg har desuden min far og mine venner, som hjælper mig med at holde mig på jorden," lyder det fra den unge hollænder.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool


Mange mener også, at løbet i Brasilien er det bedste løb Max Verstappen nogensinde har kørt, men det er den unge hollænder ikke enig i. Han mener nemlig hans bedste løb er det spanske grand prix 2016, et løb som gav ham debut som Red Bull-kører og som vindende kører i Formel 1. Han giver dog folk ret i, at løbet i Brasilien er hans bedste løb, hvis man udelukkende skulle kigge på overhalinger og sådan nogle ting.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo: Han bliver verdensmester Button med særligt tilbud til Hamilton »