Red Bull-køreren startede sin Formel 1-karriere hos det daværende Toro Rosso-hold i 2015, da han blot var 17 år gammel.
Allerede efter få løb i 2016-sæsonen blev hollænderen forfremmet til Red Bull, hvor han vandt sit første løb i Formel 1-karrieren i hans første løb for den østrigske energidrikfabrikant.
Verstappen holder fortsat rekorden, som den yngste grand prix-vinder nogensinde med sine blot 18 år.
Rekorden for at blive den yngste verdensmester i F1’s-historie lå derfor lunt til Verstappen, men den rekord er nu umulig for Red Bull-køreren at slå. Rekorden tilhører Red Bulls tidligere kørere, Sebastian Vettel.
Nu har hollænderen kørt seks år i motorsportens kongeklasse med mange podieplaceringer, men Verstappen og Red Bull har stadig ikke formået at udfordre Mercedes, som har vundet alle mesterskaber i hybrid-æren.
Men Verstappen er ikke urolig over, at han stadig ikke har vundet kørernes verdensmesterskab.
“Selvfølgelig vil jeg gerne kæmpe med om verdensmesterskabet (i 2021), men vi bliver nødt til at vente og se,” sagde den 23-årige kører til
motorsport.com
“Jeg er stadig meget ung. Og selvfølgelig, folk siger, at tiden tikker. Men jeg er meget afslappet, og sådan er livet. Nogengange kan man ikke tvinge ting. Så jeg forbliver rolig.”
Red Bull-køreren tror, at Red Bull vil tage et skridt i den rigtige retning, men han forudser også, at deres konkurrenter vil forbedre sig.
“Jeg tror, at vi kan tage et stort skridt. Men jeg forventer også, at de andre tager et skridt fremad. Så jeg håber på, at vores skridt vil være større end de andres,” lød det fra Max Verstappen.