Vasseur forlader Renault

Kevin Magnussens gamle holdchef, Frédéric Vasseur, forlader nu også Renault efter blot en sæson med det genopståede Renault-hold. Uoverensstemmelserne med holdets direktør var for store.

Stoffel Vandoorne og Fred Vasseur . Copyright Renault Sport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/1 2017 klokken 10:01

Frédéric Vasseur, som længe pressede på for at Renault skulle lave en langtidskontrakt med Kevin Magnussen, har efter gensidig aftale med holdet, valgt at forlade Renault med øjeblikkelig virkning.

Frédéric Vasseur og holdets direktør, Cyril Abiteboul, var i løbet af 2016-sæsonen ofte direkte uenige, hvorfor det ikke kommer som den helt store overraskelse, at holdchefen tabte slaget om at hjælpe Renault til at blive et bedre Formel 1-hold.

Peter Hartig fra BMF1 i samtale med Cyril Abiteboul
Copyright Allan Haslund


I pressemeddelelsen fra Renault lyder det, at begge parter vil forblive fokuseret på at opretholde et godt arbejdsforhold og at de forventer at der vil komme en ny arbejdsform ud af dette i nær fremtid.

Hvem der kommer til at tage over efter Vasseur, er der endnu ingen udmelding om, men der er nok en ny teamchef på plads inden præsentationen af Renaults nye racer, d. 21. februar.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Lowe forlader Mercedes Mindre slid og højere fart i 2017-dækkene »