Så er dagens anden og sidste frie træning kørt og denne gang var det Nico Rosberg, som satte sessionens hurtigste tid. Tyskeren satte en tid der hed 1:37.358 og den tid var 0.291 sekund hurtigere end hans britiske holdkammerat Lewis Hamilton. Den britiske verdensmester var dog ikke den kører som var tættest på tyske Rosberg, fordi det var nemlig Daniel Ricciardo. Australieren var nemlig blot 0.194 sekund efter den tyske Mercedes-kører. Så top tre var altså ret tætte.
Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG
Tætheden stopper dog der, fordi manden på fjerdepladsen var Sebastian Vettel og han var næsten 0.900 sekund efter Nico Rosberg, hvilket i øvrigt også gjaldt for manden på femtepladsen som var Max Verstappen. Manden på sjettepladsen var Nico Hülkenberg, en kører som virker til at have gang i en god weekend, så måske er det nye tider for tyskeren, nu når han ved han får chancen for at køre for et fabriksteam. Den tidligere Le Mans vinder var i øvrigt 1.150 sekund efter sin landsmand og fornavns bror.
Nico Hülkenberg.
Copyright Sahara Force India
Nico Hülkenberg startede så også den lange række af kørere som var mellem et og to sekunder efter Nico Rosbergs hurtigste tid. Fra den tyske Force India-kører på 6. pladsen og ned til Jolyon Palmer på 17. pladsen var der nemlig under et sekund, så det var et tæt midterfelt om man vil. I det felt finder vi bl.a. navne som Sergio Perez, Kimi Räikkönen, Kevin Magnussen og Felipe Nasr.
Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport
De to sidstnævnte sluttede som nummer 12 for Kevin Magnussens vedkommende og nummer 13 for Felipe Nasrs vedkommende. Det er to rigtig flotte resultater fra de to kørere og det betyder, at de klasker deres holdkammerater som man forventer af dem. Sidst men ikke mindst skal det lige nævnes at sessionen var afbrudt af et rødt flag et stykke tid, fordi man skulle ud på banen og fjerne nogle vragdele, som var røget af en af bilerne.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)