Årets ungarske grand prix er netop overstået og det blev et løb, som Mercedes og ikke mindst Lewis Hamilton dominerede fra start til slut. Nico Rosberg startede godt nok på pole position, men han blev overhalet af sin teamkammerat i starten af løbet, fordi tyskeren ikke var hurtig nok ude af start hullerne. Rosberg blev også overhalet af Daniel Ricciardo i første sving, men han slog tilbage i andet sving også var top to stort set ikke uden de to Mercedes-racere resten af løbet. De to Mercedes-racere havde nemlig helt styr på løbet, de kørte stille og roligt ind til deres konkurrenter begyndte at give den gas, for så selv at hæve farten.
Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Der var dog en periode mellem de to pit stop runder, hvor det så ud som om, der kunne komme en del drama. Lewis Hamilton fik nemlig besked på at hæve tempoet flere gange, ellers ville Mercedes sætte det op så Rosberg fik chancen for at gå forbi ham. Det ville briten naturligvis ikke finde sig i, så han hævede farten også lå de to sølvpile ellers og skiftedes til at køre hurtigst resten af løbet. Lewis Hamilton krydsede dog stegen to sekunder før sin tyske kollega.
Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool
Kampen om tredjepladsen blev vundet af Daniel Ricciardo, men den kamp var der lidt mere spænding omkring. Sebastian Vettel var nemlig meget tæt på at fange australieren til sidst og der var under et sekund mellem dem, da de fik det ternede flag. Sebastian Vettel var dog ikke den hurtigste Ferrari, fordi det var Kimi Räikkönen. Finnen kørte utrolig stærkt hele løbet og han kørte langt på dækkene, så derfor lykkedes det ham at snuppe sjettepladsen, selvom han var startet som nummer 14.
Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media
Finnen kunne måske have klaret det lidt bedre, hvis han ikke var kommet ud bag ved Max Verstappen efter sit andet pit stop. Kimi kom nemlig ud seks sekunder bag ved hollænderen, et forspring som han hentede ind i løbet af to til tre omgange. Problemet er bare, at Max Verstappen er kendt for at være svær at overhale, så den finske ismand kunde altså ikke komme forbi sin noget yngre konkurrent.
Fernando Alonso
Copyright McLaren Media
Efter de to kamphaner finder vi nok weekendens mest stabile kører. Fernando Alonso sluttede nemlig som nummer syv, hvilket også var den position han er sluttet på i alle weekendens sessioner. Det må siges at være stabilt og godt kørt af spanieren. Hans McLaren kollega var dog ikke lige så heldig, fordi han blev trukket ud af løbet med få omgange tilbage. Det gjorde nu ikke så meget, fordi Jenson Button havde haft problemer med bremserne tidligt i løbet og han havde fået en drive through straf, fordi han fik hjælp fra pitten til at klare problemet.
Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport
Set med danske øjne startede løbet rimelig godt, fordi Kevin Magnussen viste nemlig god fart i starten af løbet, hvilket gjorde at han kom langt op i stillingen. Danskeren kørte også langt på dækkene ligesom Kimi Räikkönen, men Kmag mistede sit momentum efter sit første pit stop, så han lå nummer 15 da løbet sluttede. Det betød at danskeren fik bank af sin kollega Jolyon Palmer, fordi briten sluttede som nummer 12. Den placering kunne dog godt have været bedre, hvis han ikke var skredet af banen og havde tabt nogle placeringer.
Lewis Hamilton og Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG GP
Dagens resultat betyder at Lewis Hamilton tager føringen i mesterskabet, med seks point ned til Nico Rosberg, mens Daniel Ricciardo overhaler Kimi Räikkönen og snupper tredjepladsen halvvejs gennem sæsonen. Det er i øvrigt første gang i denne sæson, at Lewis Hamilton er i føringen af mesterskabet, da han jo som bekendt startede dårligt. Briten har dog overtaget lige pt. men det kan hurtigt ændre sig, han har nemlig ikke råd til at få skiftet flere motorer.