I sidste sæson gik tonerne højt mellem Red Bull Racing og deres motorleverandør Renault, de var nemlig ikke alt for gode venner. Det uvenskab førte til at Red Bull teamet forsøgte at finde en ny motorleverandør flere gange, men uden held. Derfor blev de hos Renault, men fik lov til at sætte et TAG Heuer-logo på motoren.
Red Bull med TAG Heuer folk
Copyright Red Bull
Nu er de to parter så blevet dog glade for hinanden igen, så de har valgt at forlænge deres samarbejde så det nu løber til og med 2018. Den nye aftale betyder i øvrigt også, at Toro Rosso endnu en gang skal køre med Renault-motorer.
"Vi er rigtig glade for, at vi har forlænget vores samarbejde med Renault. Det har vist sig at være meget succesfuldt tidligere. Den omstrukturering Renault har haft gang i har givet pote, så det ville være dumt ikke at fortsætte med den TAG-Heuer-motor som vi har nu" lyder det fra Christian Horner.
Max Verstappen i en Toro Rosso med Renault-motor
Copyright Red Bull Photofiles
Så er der sikkert nogen der tænker, hvorfor siger han TAG-Heuer og ikke Renault? Fordi med i den nye aftale med Renault står der at Red Bull Racing og Toro Rosso, fortsat selv må bestemme hvilket skilt de sætter på motoren. Derfor må de fortsat gerne kalde den TAG-Heuer, hvis de har lyst til det.