Helt op til tre unge kørere, også kaldt rookies eller Young Drivers, kan komme i ilden hos Ferrari i forbindelse med de næste officielle testkørsler, der vil blive afholdt på Hungaroring i Ungarn. Reglementet foreskriver nemlig, at teamene skal anvende rookies på to af de i alt fire årlige testdage. Kørerne skal endvidere have mindst to GP2-starter på CV'et.
Ferrari benyttede Antonio Giovinazzi til testen i Bahrain, hvilket betyder, at teamet stadig mangler at bruge én rookie, og kilder peger på, at det bliver Charles Leclerc, som i øjeblikket kører i F2.
Charles Leclerc
Copyright Twitter
Både Sauber og Haas benytter Ferrari-motorer i deres biler, men intet tyder dog på, at dette forpligter de to teams til at benytte Ferraris Young Drivers. Højst sandsynligt bliver det enten den unge amerikaner Santino Ferrucci, men Leclerc og Giovinazzi er også en mulighed.
Endelig spøger F2-køreren Antonio Fuoco (billedet øverst) i kulissen. Han skal teste for Pirelli i en Ferrari umiddelbart efter Hungaroring-testen.
Det ligger dog fast, at både Haas og Sauber er tvunget til at benytte rookies på Hungaroring, idet teamene begge benyttede deres faste løbskørere i de første test.