Straf til Kevin

Kevin Magnussen beviste i Austin, at han er værd at satse på, da han kørte Renaulten op på en respektabel 11. plads, men efter løbet fik han tildelt en straf, der sendte ham ned som nummer 12.

Kevin møder pressen . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/10 2016 klokken 08:10

”Det var helt klart det sjoveste jeg har prøvet i år”, kom det fra Kevin Magnussen efter løbet, hvor han med 11 omgange tilbage af løbet, gik i pit for at skifte til Super Soft dæk, hvilket betød at han var omkring 3 sekunder hurtigere rundt på en omgang end Palmer i den anden Renault.

Palmer, der på et tidspunkt brokkede sig over, at holdet ikke hjalp ham med at overhale Magnussen, som han havde indhentet, lignede mest af alt en andenkører, da han tidligt blev overhalet af Magnussen, der efter en ringe kvalifikation startede 3 pladser bag sin engelske holdkammerat.

Men da Kevin, sammen med holdet, valgte til sidst i løbet, at gøre brug af de Super Soft dæk, som han ikke havde brugt i Kvalen, fik han mulighed for at vise hvad han virkelig kan.

At han blev straffet for sin overhaling af Kvyat betyder mindre, da det heldigvis ikke var en pointplacering der smuttede.

Om straffen skulle gives, er så en anden diskussion. Kevin var selv overbevist om, at han var forbi og derfor ikke behøvede at give den tilbage, mens løbets stewards åbenbart havde en anden holdning til det.

Kevin fik 5 sekunders straf, hvilket lige var nok for Kvyat til at komme forbi igen, samt 2 point til hans uartigheds-skala.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« USA's GP, løbsresumé: Hamilton vinder USAs GP: Hot or not »