Den tredje frie træning op til det spanske grand prix er netop afsluttet og det blev endnu en gang med Nico Rosberg som sessionens hurtigste mand. Nico Rosberg var nemlig 0.126 sekund hurtigere end sin teamkammerart Lewis Hamilton. Tyskeren var også hurtigst i den anden frie træning, så det bliver spændende at se om han tager formen med videre til resten af weekenden.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG GP
De to sølvpile var dog tæt forfulgt af Sebastian Vettel i Ferrarien, den tyske Ferrari-kører var nemlig blot 0.147 sekund efter Nico Rosbergs hurtigste tid. Bag ved Vettel finder vi i øvrigt weekendens Red Bull-debutant Max Verstappen som var 0.641 sekund efter Rosberg. Verstappen slog dog sin nye teamkammerart Daniel Ricciardo med næsten en tiendedel.
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Kimi Räikkönen i den anden Ferrari sluttede som nummer seks og han var mere end et sekund efter Nico Rosberg, så de fem forreste var rimelig tætte må man sige. Bag ved finske Kimi er det dog også tæt, der er nemlig under et sekund fra nummer seks og ned til nummer femten.
Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport
En kører der dog lige faldt uden for det sekund var danske Kevin Magnussen, der sluttede som nummer 16 i den tredje træning. Danskeren var lidt over to sekunder efter Nico Rosbergs hurtigste tid, men Kmag slog igen Jolyon Palmer. Briten sluttede som nummer 18 og han var omkring to tiendedele efter Magnussen.
Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing
Bagerst i feltet finder vi de to Manor-racere som var godt og vel 0.800 sekund fra de nærmeste konkurrenter. Af de to Manor-racere var det i øvrigt Pascal Wehrlein som vandt den interne duel, han var nemlig omkring 0.150 sekund hurtigere end Rio Haryanto.