Spa for Fans

Til weekendens Belgiske GP, mødte BMF1 nogle af de mange danskere, der havde taget turen til Spa-Francorchamps, for at bakke op om Kevin Magnussen

Spa . Copyright Caterham F1

Af: Allan Nicolaisen (ani@bmf1.dk) d. 30/8 2017 klokken 22:08

I weekenden var F1 feltet kommet til Spa-Francorchamps banen i Belgien. Banens historie er dateret helt tilbage til 1920, men det var først i 1950, at der blev kørt det første verdensmesterskab. Det kuperet landskab i den Belgiske bjrgkæde Ardennerne, har gjort banen til en af de mest elskede blandt F1 kørere.

I år har banen meldt alt udsolgt, der har været op imod 80.000 Hollændere, der ville støtte Max Verstappen. Spa-Francorchamps er også den bane der ligger tættest på Danmark, der har også været en stor del danskere til F1.

BMF1 mødte nogle danskere, da vi besøgte den store FanZone, der lå ved foden af Eau Rouge. Tidligere år har området været fyldt med boder med merchandise, men i år er flere af boderne, flyttet ud ved siden af tribunerne, rundt på banen, så der er blevet plads til underholdning og aktiviteter for fremmødte F1 fans.

I FanZonen var der en stor scene, hvor der var underholdning og konkurrencer hele weekenden. Der var mulighed for blandt andet, at prøve en F1 simulator, man kunne. på tid, skifte hjul på en formel bil og meget andet.

Dansk F1 fan på Spa-Francorchamps
Copyright BMF1


Uden for teltet med hjulskifte konkurencer, møder vi Finn Lausten fra tønder, han er nu til sit 8. F1 løb, det 4. på Spa, han desuden været til F1, på Hockenheim, Nürnberg, Silverstone og Østrig banerne. Finn havde lige vundet en konkurrence i hjulskifte, med en tid på 5.42 sekunder. Han var meget begejstret for dette år på Spa og den nye FanZone, Han siger til os “Der sker en masse her i FanZonen, det er rigtigt fin, så er der noget og lave mellem løbene, samtidig er det blevet nemmere og gå rundt om banen”. Finn har tidligere købt Bronze billetter, uden fast plads, men i år har han valgt, sølv-pladser, lige ved Eau Rouge.

Far og Datter til deres første F1 på Spa-Francorchamps 2017
Copyright BMF1


Foran den store scene i FanZonen, møder vi Mathilde og Jørgen, der er far og datter fra fyn. Det er første gang de er til F1, de er meget begejstret for oplevelsen. De er med en busrejse, hvor de bor på hotel i Maastricht, der ligger 1-1.5 times buskørsel fra bane, de kører direkte hjem efter løbet. De er hernede for, at bakke op om Kevin Magnussen, men de hepper også på Max Verstappen. De er overrasket over de mange Orangeklædte Hollændere, der er på Spa i i år, men de har også bemærket de mange danskere hernede.

F1 venner på Spa-Francorchamps 2017
Copyright BMF1


Midt i Fan Zonen, mødte BMF1 vennerne Rasmus og Michael Nordjylland, har købt billetter og ophold i en samlet pakke, men har selv kørt herned. De har her på Spa mødt Ina fra Amager, der er fløjet herned. Rasmus og Michael er afsted til deres første F1, men det er bestemt ikke det sidste. Ina derimod er mere erfaren, dette er hendes 15. tur, hun har taget til F1 løb, siden Kevin startede sin F1 karriere. Ina tager i øvrigt også til Italiens GP på Monza, også senere Singapore og Abu Dhabi. Hun bruger alle sine 6 ugers ferie på F1 rejser. De alle tre var enige om, at Hamilton ville vinde, men håbede på Vettel.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren vil skilles Mød BMF1 på Monza »