Singapores GP: Dagen derpå

Hævngerrige Kvyat, Banens sikkerhed, Rosberg med overtaget og Vettels løb, er dagens emner.

Nico Rosberg. . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 19/9 2016 klokken 23:09

Det er dagen derpå oven på gårsdagens begivenhedsrige løb i Singapore, ja eller når denne artikel komme ud er det næsten dagen efter dagen derpå. Der skete mange ting i går og der skete mange ting som kunne komme med i denne klumme. Jeg har dog som altid valgt fire emner ud, som jeg vil tage fat på og det er som altid mine personlige holdninger der kommer til syne, det er nemlig hele meningen med en klumme.

I er naturligvis velkommende til at debattere klummens indhold nede i kommentarfeltet, det skal bare foregå i en ordentlig tone.

Daniil Kvyat

Daniil Kvyat.
Copyright Toro Rosso


Russeren har været meget udskældt i denne sæson og med god grund, fordi han lavede nogle dumme ting i starten af sæsonen, ting som nok kostede ham sædet hos Red Bull Racing og måske endda også hans Formel 1-karriere. Det er nemlig ikke sikkert, at han får forlænget sin kontrakt hos Toro Rosso og det er han nok selv klar over. Derfor så man en meget vild og hævngerrig russer på banen i går, da han kunne se hans nemesis, Max Verstappen i bakspejlet.

Daniil Kvyat ville bare ikke lukke hollænderen forbi og det endte da også med, at hollænderen trak sig og klagede over radioen. Her vil nogen måske sige, at det var dumt kørt af russeren, fordi det jo næsten er samme team og Toro Rosso-kørerne burde hjælpe Red Bull-kørende. Sådan ser undertegnet dog ikke på det, jeg synes personligt, at Kvyat kørte direkte genialt og han kørte løbet på en sådan måde, at man ikke kan være i tvivl om, hvad han ville.

Daniil Kvyat.
Copyright Red Bull Media


Kvyat ville simpelthen give Max Verstappen den lærestreg, som mange af feltets kørere et eller andet sted ønsker, at han får. De to kørere kørte dog ikke sammen, men det var tæt på et par gange. Det var dog udelukkende fordi hollænderen valgte at trække sig, at der ikke skete noget, fordi Kvyat gjorde ikke noget for det overhoved. Det virkede som om, at russeren virkelig var ude på, at tage hollænderen med sig i et sammenstød, hvis unge Max forsøgte sig med nogle af hans luskede og vilde manøvre.

Kvyats kørsel var dog nok, de endelig søm i hans egen Formel 1-kiste og det ved han nok også godt selv. Det var dog fedt at han gjorde det, selvom han nok godt vidste, at det kunne være enden på hans karriere i motorsportens kongeklasse. Så respekt til dig Daniil, jeg har kritiseret dig før, men denne gang har du min dybeste respekt, det var godt nok godt kørt.

Banens sikkerhed

Billeder fra Singapore 2014
Copyright Sahara Force India


Nu er der sikkert nogen som tænker, banens sikkerhed, som i om den er sikker nok for kørerne at køre på. Det er dog ikke helt sådan overskriften skal forstås, det er nemlig ikke det som der er på banen, som er ved at være et problem, det er mere det som er uden for banen og som kan komme der ind. I sidste sæson havde man en mand som gik ind på banen og togede rundt i et stykke tid, fordi han i følge historien var fuld og skulle tisse.

I denne sæson havde man så først et stort firben, som man i øvrigt valgte at kalde Godzilla, men det er en helt anden historie. Under løbet havde man så en episode, hvor der var en Marshall på banen, da man valgte at give løbet frit after safety car perioden. Det er med andre ord hele tre episoder, hvor "uvedkommende" ting har været på banen, mens Formel 1-racerne er drønet rundt på banen i høj fart og det er simpelthen ikke godt nok.

Billeder fra Singapore 2014
Copyright Sauber Motorsport


Episoden med marshallen i går kan nemt undgås, fordi det drejer sig bare om bedre kommunikation, så skulle den del da gerne være fikset, eller det må man da håbe i hvert fald. Firbenet og andre dyr, hvis man skal generalisere har været på banerne før rundt omkring i verden og de kan være svære at holde ude. Der er dog en forskel på om en hjort løber på banen i Østrig, eller om et firben løber på banen i Singapore. Marina Bay er en bybane, så væggene er tæt på og det samme er Marshalls og sådan noget, så det burde kunne lade sig gøre, at holde det ude.

Det samme gælder også manden fra sidste år, fordi de to andre episoder kan måske godtages, men det kan aldrig godtages at en mand løber på banen og det er et klart bevis på en brist i sikkerheden. Derfor har man noget man skal have strammet op på i Singapore og det skal ske i en fart, fordi var uheldet ude kunne det have kostet menneskeliv og det er simpelthen ikke i orden i den slags episoder.

Rosberg med overtaget

Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG


De to Mercedes-kørere har flere gange været hovedemner i disse dagen derpå klummer og flere gange har det omhandlet deres forhold til hinanden sådan rent psykisk. Lewis Hamilton har flere gange vist sig som en bølle som har forsøgt, at køre Nico Rosberg ned psykisk og det har da også virket i de fleste tilfælde. I slutningen af sidste sæson og starten af denne, var det dog som om, at Nico Rosberg forsøgte at gøre det samme og han slap af sted med det, et godt stykke hen af vejen.

Så kom der godt nok et dyk, hvor Hamilton fik overtaget tilbage, men nu er det vendt endnu en gang. Med tre sejre i træk er Nico Rosberg for alvor tilbage i mesterskabskampen, ja han er faktisk så meget tilbage, at han føre den. Det virker dog ikke til at være tilfældigt, fordi det er som om han har fået overtaget i deres interne kamp om at have det psykiske overtag. Det kan man blandt andet se, når han står og taler et andet sprog end engelsk med den kører som er på podiet, med de to sølvpile.

Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG


På Monza var det Sebastian Vettel han talte med og de talte tysk, hvilket da også giver ret god mening, fordi de begge er tyskere. I går var det dog to engelsksprogede kørere der var på banen, sammen med den tyske Mercedes-kører, men her valgte Rosberg så at tale italiensk til Daniel Ricciardo og det går lige direkte i Hamiltons hoved. Tager man den del og de i hans egne øjne dårlige resultater, så får man en meget frustreret verdensmester, som ikke rigtig ved, hvad han skal stille op.

Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig tilstand at være i, for den tre dobbelte verdensmester, fordi det er nu Lewis Hamilton bliver giftig. Han kan nemlig svare igen i løbet af nul komma fem, hvilket han nok også gør på et tidspunkt, spørgsmålet er bare hvornår. Det kan ske i Malaysia, det kan ske i Japan, det kan ske hvornår som helst og når det sker, så har vi en mega duel om VM-titlen i vente, så det kan man da kun gå at glæde sig til.

Driver of the day.

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media


Det sidste emne vi skal ind omkring er også det korteste, det er nemlig den traditionelle kommentar, omkring kåringen af "driver of the day". Der var flere som kunne have fået den titel, skal man nævne nogen kunne man sige Nico Rosberg, Kevin Magnussen og måske Daniil Kvyat, fordi han gav Max Verstappen igen. Det var dog Sebastian Vettel som løb med titel og det kan man ikke rigtig argumentere imod, fordi hans præstation var i særklasse.

At starte sidst og slutte som nummer fem er aldrig nemt, men det bliver bestemt ikke nemmere på en bybane, som den i Singapore. Så stor ros til Sebastian Vettel og teamet for at ligge en taktik og køre på en måde, så man kunne hive det fremragende resultat med hjem. Det skal så lige med, at de måske svigtede Kimi Räikkönen i forbindelse med den taktik, men det er jo svært at sige om en anderledes strategi, ville have kunne få finnen på podiet og det tager ikke noget fra Vettels fremragende præstation.

Og med disse ord er denne dagen derpå klumme slut, sådan her 10 minutter før det var blevet en dagen efter dagen derpå.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: Hot or not Singapores GP: Weekenden i billeder »