Sauber dropper test

Formel 1-feltet skal teste når de er færdige med det spanske grand prix, men det bliver uden Sauber.

Felipe Nasr . Copyright Sauber Motorsport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 4/5 2016 klokken 17:05

Årets spanske grand prix bliver kørt om små fjorten dage, på Circuit de Catalunya banen i Barcelona. Få dage efter løbet i Barcelona skal Formel 1-feltet så i gang med den første af to in-season tests og her kommer der til at mangle et af feltets elleve teams.

Marcus Ericsson
Copyright Sauber Motorsport


Sauber har nemlig meldt afbud til de to testdage i Barcelona og de har to gode grunde til ikke at teste, skriver de i hvert fald på de sociale medier.

"Vi dropper den første in-season test i Barcelona og vi har to gode grunde til at gøre det. 1: Vi kommer ikke med nogle opdateringer til bilen omkring løbet i Barcelona. 2: Vi har ikke nogle unge kørere som vil kunne få gavn af sådanne tests," lyder det fra Sauber.

Saubers pitvæg
Copyright Sauber Motorsport


En tredje grund til at Sauber dropper de to testdage i Barcelona kunne måske være, at det fortsat ser skidt ud på den økonomiske front. Dette er dog kun rent gætteri, men dog ikke helt usandsynligt når man kigger på den økonomiske situation det hæderkronede team står i.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alle skal have råd til beskyttelse Rygte: Max til Red Bull nu! »