Sainz og Leclerc på lige fod

Ferrari-chefen, Mattia Binotto, udtaler, at deres kommende kører, Carlos Sainz, har den samme status som Charles Leclerc.

Belgiens Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 20/12 2020 klokken 21:12

Ferrari er notorisk kendt for at have en første- og andenkører i teamet, som man tidligere har set med Barrichello, Massa og Raikkonen, hvor de har haft den sure opgave som andenviolin hos F1’s største hold.

Men i næste sæson starter de to Ferrari-kørere på lige fod.

“Det er ikke skrevet i Charles kontrakt, at han vil være førstekøreren. Jeg tror, at de to vil være frie til at kæmpe på banen,” udtaler teambossen ifølge motorsport.com

“Jeg synes, at det er vigtigt, at de ikke skader dem selv, det er helt sikkert. Men jeg tror, at de vil have lige muligheder, specielt i starten af sæsonen.”

Det vigtigste for Ferrari vil altid være placeringen i konstruktørernes mesterskab, men han erkender også, at i visse situationer vil de komme til at prioritere den ene kører frem for den anden.

“Vores topprioritet, som jeg har sagt tidligere, og det vil det altid være, det er at få så mange point som muligt. Så kan det godt være, at i nogle løb, at det vil være vigtigt, at de to kørere på en eller måde hjælper holdet ved hjælp af teamordrer, eller accepterer teamordrer, så kan vi gøre det, der er bedst for holdet.”

“Senere på sæsonen, hvis der er en stor forskel mellem kørerne, i forhold til, at den ene kører kan nå et mål, som ikke er muligt for den anden, så tror jeg, at der bliver en åben diskussion mellem de to.”

“Så må vi se om vi kan hjælpe dem til holdets fordel. Men det vil stadig være førsteprioritet, at score flest point som muligt,” lød det fra Ferrari-bossen.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton roser Red Bull-beslutning Schumacher får to år hos HAAS »