Ruslands GP: 1. frie træning. Rosberg sætter alle på plads

Den førende i kampen om årets verdensmesterskab, Nico Rosberg i Mercedes, satte her til formiddag alt og alle på plads, da han satte den absolut hurtigste tid på den russiske bane i Sochi.

Billeder fra USA 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/4 2016 klokken 12:04

Mest opsigtsvækkende ved første frie træning i Rusland var Red Bulls test af deres ekstra sikkerhedsordning til kørerne, som de kalder canopy.

Red Bull areoscreen
Copyright FIA Images


På banen var det dog Mercedes, og især Nico Rosberg der viste vejen, da han satte en tid der var mere en 7 tiendedele sekund hurtigere end Hamilton i den anden Mercedes.

Vettel og Räikkönen kom på de efterfølgende placeringer med et hul på lige over 3 tiendedele sekund op til Hamilton.

Hos Williams viste man gode tegn ved at få Massa op som nummer 5 og Bottas som nummer 7, kun adskilt af Ricciardo i den godt kørende Red Bull-racer.

Hos Renault satte Sirotkin pres på Palmer, da han i sin første tur i Renault raceren, satte briten tilbage med næsten 8 tiendedele sekund.
De to placerede sig ind som henholdsvis 13 og 18, altså stadig ikke godt.

Det bliver spændende at se om Kevin kan få mere ud af Renault-raceren i den anden frie træning.

Hos Magnussens "gamle" hold ser det fortsat ud til at gå lidt bedre, selvom de ikke er så langt fremme endnu, at man kan sige at det går godt.

Button satte McLaren-raceren ind midt i feltet som nummer 11 mens Alonso sluttede lige efter som nummer 12, 1 tiendedel sekund efter.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Video: Det kan en canopy Ruslands GP: 2. frie træning. Hamilton svarer igen »