Rio beholder sædet lidt endnu

Rio Haryantos kontrakt udløb efter løbet i Ungarn, men indoneseren får lov til at beholde sit sæde, mindst et løb mere.

Rio Haryanto Barcelona februar 2016 . Copyright Manor Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 27/7 2016 klokken 15:07

I sidste uge kom det frem, at Rio Haryantos oprindelige kontrakt med Manor Racing ville udløbe efter løbet i Ungarn. Det gjorde den også, men det er netop kommet frem, at den 23-årige indoneser får lov at beholde sit sæde lidt endnu. Rio Haryanto er nemlig også at finde i den blå og røde Manor-racer, når det går løs med det tyske grand prix i den kommende weekend.

Rio Haryanto
Copyright Manor Racing


Det virker også til at være den mest logiske løsning, fordi det er svært at få kørt en ny mand i stilling på under en uge. Formel 1-feltet går jo på sommerpause i en lille måneds tid efter løbet i Tyskland, så her har det lille britiske hold god tid til at finde en eventuel afløser, hvis man ikke vil beholde Rio Haryanto. Hvis man vælger at sige farvel til indoneseren er der flere kørere som der har været nævnt som mulige afløsere.

Stoffel Vandoorne
Copyright McLaren Media


Specielt tre navne er blevet nævnt en del og de tre navne er den tidligere Manor-kører Will Stevens, som kører WEC for Manor i denne sæson. En anden der har været nævnt er også en tidligere Manor-kører, det er nemlig Alexander Rossi, som vandt Indianapolis tidligere i år. Det er dog den tredje kører som tiltrækker sig mest opmærksomhed, fordi det er nemlig ingen ringere end McLarens test og reservekører Stoffel Vandoorne. En kører som kunne være utrolig spændende at få i Manor-racere, men nu må vi se hvad der sker.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Allison forlader Ferrari Grosjean: Stop halo »