Mercedes har været det dominerende team siden 2014, hvor Nico Rosberg og Lewis Hamilton begge har hentet en del sejre, tre individuelle verdensmesterskaber og tre konstruktørtitler. Derfor vil mange nok mene at de endnu en gang er de store favoritter til at nappe titlerne igen i 2017, men det mener de ikke selv. I næste sæson kommer der som bekendt et nyt reglement og spørger man sølvpilene, så er det bestemt ikke til deres fordel, fordi de tror ikke de kan kæmpe med om lige så mange sejre som tidligere.
Nico Rosberg, Lewis Hamilton og Daniel Ricciardo.
Copyright Mercedes AMG GP
Det er dog kun et spil for galleriet mener Red Bulls, Daniel Ricciardo, som bestemt ikke tror på at Mercedes ikke kan er konkurrencedygtige i den kommende sæson.
"Jeg tror der er rigtig mange som går og glæder sig til 2017, men vi prøver at holde benene på jorden. Vi kan muligvis få en god aerodynamisk pakke, men det vil nok koste os noget tid på langsiderne og så er der naturligvis Mercedes. Vi må ikke lade os narre af Mercedes, de skal nok få både en god bil og en god power unit, så de kan være konkurrencedygtige endnu en gang," lyder det fra australieren.
Ferrari med 2017 dæk på
Copyright Ferrari Media
2017 reglementet indeholde en del ændringer, men en af de mest markante er naturligvis det faktum, at der kommer bredere dæk på bilerne. fordækkene kommer til at gå fra en brede på 245 millimeter til at blive på 305 millimeter, mens bagdækkene går fra at være 325 millimeter til at blive på 405 millimeter. Den ændring betyder blandt andet, at kørerne kan se frem til en del mere vejgreb, hvilket blot er en af de forbedringer som eftersigende skulle gøre 2017 bilerne en del hurtigere end eksempelvis bilerne fra denne sæson.