Renault udsætter beslutning

Renault har valgt at udskyde beslutningen om Kevin Magnussens og Jolyon Palmers fremtid lidt endnu.

Jolyon Palmer og Kevin Magnussen . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/9 2016 klokken 12:09

De sidste par uger, har det været alment kendt, at Renault og i hvert fald Kevin Magnussen regnede med, at have fremtiden på plads, omkring næste weekend. Her bliver der kørt i Singapore og det er den rettesnor som både Kevin Magnussen og Renault teamet har brugt, for hvornår de har regnet med der var styr på kørerne til næste sæson. Nu er den plan dog ændret, fordi man har valgt at udskyde beslutningen på ubestemt tid.

Kevin Magnussen møder Nicolai på Monza
Copyright Allan Haslund


Grunden til udsættelsen bunder angiveligt i, at man gerne vil have noget mere tid, til at træffe en beslutning. Der har nemlig været rygter om, at Renault måske ville beholde den ene af deres to nuværende kørere og erstatte den anden med en potentielt større stjerne. Nogle af de navne som har været nævnt i den forbindelse har været Jenson Button og Felipe Massa, som begge har valgt at trække sig tilbage. Det har betydet at eksempelvis Stoffel Vandoorne, som Renault eftersigende skulle have vist interesse for, ikke er på markedet længere, da han skal køre for McLaren.

Stoffel Vandoorne og Fred Vasseur
Copyright Renault Sport


Et andet navn som er blevet nævnt er Sergio Perez, men han har også fremtiden på plads, fordi han bliver hos Force India. Det betyder at Renault får mindre og mindre kørere at vælge imellem og derfor vil de gerne have mere tid, til at tage den rigtige beslutning. Nogle af de kørere som fortsat er mulige at hente er Esteban Ocon og Carlos Sainz, som begge har været nævnt tidligere, samt Valtteri Bottas, men han bliver nok hos Williams. Renaults manglende muligheder kan dog være positivt med danske øjne, fordi det gør nok Kevin Magnussens chancer for at blive hos franskmændene større.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Video: Rosberg ser bedst ud Valtteri har sagt ja »