Med alt, fra opstemthed til fortvivlelse, plus en masse derimellem, viste radiomeldingerne i årets grand prix i Monaco sig som noget, der spændte fra opvisning i mental styrke til opvisning i suveræn kørerfærdighed.
Vi bringer her de mest markante radiomeldinger fra weekendens begivenheder i det lille fyrstendømme.
Daniel Ricciardo, Red Bull
Ricciardo var ikke vildt begejstret for Kimi Räikkönen under torsdagens frie træning, hvor finnen blokerede for australierens flyvende omgang.
Ricciardo: "What a f****** of a bloke.."
Ta’ den Iceman…
Og under lørdagens kvalifikation, hvor Ricciardo satte en særdeles flot poletid, kunne Red Bull-køreren forståeligt nok ikke holde sin begejstring tilbage:
Ricciardo: “WHOOOO!!! YES!!! YES!!! YES!!!“
Ricciardo: “Thank you guys… C’MON!... MY TIME!!!”
Glæden skulle senere vendes til ren frustration og skuffelse.
Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool
Daniil Kvyat, Toro Rosso
Daniil Kvyats problemer begyndte allerede før løbet kom i gang, da et elektrisk problem sendte russeren fra en ottende startposition til at være én omgang efter de øvrige. Det udløste en nærmest pinlig radiodialog med Toro Rossos pit.
Kvyat: “I’m still stuck in a constant speed guys… it doesn’t work… it doesn’t work...”
Kvyat: “Why this happens to me ALL THE TIME?”
Hvor længe går der, før Kvyat er fortid i Formel 1?
Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Photofiles
Kevin Magnussen, Renault
Da Safetycar’en havde tilbagelagt syv omgange, synes Magnussen, at det var tid at fyre op under kedlerne igen og sender en kort serviceoplysning til løbsledelsen:
Kevin: "It's time to go racing, let's go!"
Og da det løsgående, russiske missil Daniil Kvyat i Swimmingpool-kurven forsøgte at skubbe til Magnussens Renault-racer og sekunder senere med stor præcision, i Rascasse, ramte danskerens bil:
Kevin: “I crashed… what the f**** did Kvyat do?”
Kvyat nåede ikke at svare på spørgsmålet inden Magnussen fandt det sjældent benyttede bakgear og forsvandt med en skadet Renault-racer, som han i øvrigt få omgange senere måtte parkere i garagen.
Kevin Magnussen.
Copyright Renault F1
Romain Grosjean
Samme spørgsmål dukkede op senere, denne gang fra Romain Grosjean, da Kimi Raïkkönen, efter nærkontakt med barrieren i sving 10’s hårnål, agerede fejemaskine med sin Ferraris afrevne forvinge den halve bane rundt:
Grosjean: "Watch that Ferrari… what is Kimi doing?..."
Pitten: "He hit the wall…”
Og sekunder senere:
Grosjean: “F***… he blocked me!”
Romain Grosjean
Copyright Haas F1
Daniel Ricciardo, Red Bull
Ricciardos race engineer Simon Rennie forsøger at berolige en tydelig frustreret Ricciardo, der netop havde fået spoleret en sikker føring og sejr efter et kaotisk pitstop, som på ingen måde stod tilbage for 1980’ernes berygtede og underholdende Ferrari-pitstops.
Simon Rennie, Red Bull: "Keep your head together. You're faster than him."
Det skulle senere vise sig at være en sandhed med modifikationer.
Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles
Felipe Nasr, Sauber
Begyndelsen til den totale nedtur for Sauber. Felipe Nasr beder om en fornuftig grund til, at han skal lade teamkammeraten Marcus Ericsson overhale. Og nægter at følge ordren.
Pitten: "We need to swap positions, Felipe… swap position."
Nasr: “For what reason? Give me a reason why."
Pitten: "He's much quicker at the moment. If Marcus doesn't pull away you will gain the position back."
Det er Nasr imidlertid ikke helt enig i og fortsætter derfor banen rundt med Ericsson under hækvingen. En ny ordre lyder fra pitten, som åbenbart har ringet hjem til chefen, Monisha Kaltenborn, på hovedkontoret i Schweiz:
Pitten: "OK, Felipe, this is from the top now. Swap position now please…, let's do it, let's get it done…, Turn 1."
Stadig intet sker, hvilket afføder en lakonisk kommentar fra en stadig jagtende og frustreret svensker:
Ericsson: "I guess there's something wrong with his radio…"
Pitten: "Sounds like!"
Ericssons tålmodighed er kort efter opbrugt og stærkt inspireret af Kvyats missilangreb på Magnussen (se ovenfor) forsøger svenskeren derfor at kile sig ind imellem barrieren og Nasr’s bil, hvilket resulterer i DNF for begge Sauber-racere.
Da Nasr nærmede sig pitgaragen havde han et ret enkelt spørgsmål til pitten:
Nasr: "I’m boxing… why did Marcus do that!?... Why?"
Cirka 20 minutter senere blev begge kørere indkaldt til MU-samtale med Saubers ledelse, hvor de begge kunne forklare sig.
Felipe Nasr og Marcus Ericsson
Copyright Sauber Motorsport
Daniel Ricciardo, Red Bull:
Da Ricciardo passerede det ternede flag efter at være frarøvet en fuldstændig sikker sejr, gad australieren bare ikke høre på pittens dårlige undskyldninger og bortforklaringer til deres helt umulige pitstop-stunt:
Christian Horner: “Ok mate, that’s it… save it.”
Ricciardo: "Just ‘save it’ -- nothing you can say can make that any better… just ‘save it’..!"
Vi vender tilbage med flere radioperler efter Canadas Grand Prix.