Pirelli presser på

Det er endnu ikke besluttet, hvor pre-season testene skal køres, men Pirelli presser på, for at få den ene test til Bahrain.

Kevin Magnussen, Bahrain 2016. . Copyright Renault Motorsport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 8/9 2016 klokken 11:09

Forleden kunne I læse en artikel, hvor man kunne se den foreløbige løbskalender til den kommende sæson. Den indeholdte dog ikke pre-season testdagene, selvom de datoer allerede er på plads, men man mangler at finde ud af, hvilke baner der skal køres på. Normalt bliver der kørt i Spanien, hvor Circuit de Catalunya og Jerez tit har været benyttet, men nu vil Pirelli have den ene pre-season test flyttet til Bahrain.

Pirelli 2017 dæk
Copyright Allan Haslund


Rygterne har floreret længe og de har også været skudt lidt ned, fordi det er rimelig dyrt, at rykke hele Formel 1-cirkusset til Bahrain bare for at kunne teste. Det har dog ikke fået Pirelli til at ændre deres holdning til, at de gerne vil have den ene pre-season test kørt i ørkenstaten og de vil blive ved med at presse på, til de får deres ønske opfyldt.

Pirelli vil nemlig gerne have mulighed for at teste de nye 2017 i mere relevante temperature, hvilket man ikke har mulighed for i Europa. Når man tester i Spanien i slut februar og starten af marts, er der ikke så varmt, som der er i Europa, USA, Østen osv. når der køres løb, hvilket kan give nogle problemer. Derfor vil man gerne teste i Bahrain, fordi det giver et mere realistisk billede af hvordan dækkene arbejde i varmen.

Ferrari med 2017 dæk på
Copyright Ferrari Media


Det er som nævnt ikke blevet offentliggjort, hvor sæsonens to pre-season tests skal køres, men datoerne er som sagt på plads. Den første test vil blive kørt i perioden fra den 27. februar til den 2. marts, mens den anden test bliver kørt fra den 7. til den 10. marts. Den relativt korte afstand mellem de to pre-season tests kan måske også gøre Pirellis ønske umuligt, men nu må vi se, hvad der sker.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tost: Vi er snart tilbage Nu kan du spille F1 på din mobil »