Perez bliver hvor han er

Der har været mange rygter fremme om Sergio Perez' fremtid i Formel 1. Ville han skifte til Williams? Ville han skifte til Renault? Ville han blive hos Force India?

Sergio Perez under interview . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/9 2016 klokken 12:09

Sergio Perez, som Force India hele tiden har sagt at de havde en kontrakt med for 2017, har længe leget med tanken om at skifte hold.

Mange har set hans udtalelser som utilfredshed med, hvor han er, mens han talte med andre hold, der kunne være mere interessante at køre for.

Williams har på det seneste været det mest plausible bud, men Renault har også været nævnt.

Nu forlyder det dog, at trods tidligere udtalelser om at hans kontrakt med Force India ikke, ifølge ham selv, var bindende for ham men kun for holdet, at han alligevel har valgt at bekræfte at han bliver hos Force India mindst en sæson mere.

Det er endnu ikke officielt bekræftet af Perez, men i Monza-paddocken var det noget der blev talt om og Perez var selv langt mindre afvisende end han har været tidligere.

Om der kommer noget officielt fra Force India er tvivlsomt, da de hele tiden har påstået at kontrakten med Perez også var gældende for 2017.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvad vi (bl.a.) kan forvente af fremtidens F1 Video: Rosberg ser bedst ud »