Nye Honda Power Units

Max Verstappen havde et forfærdeligt løb på Mugello-banen, hvor de store problemer blev udløst af problemer med Honda maskineriet. Det har Honda løst, hvorfor 3 ud af 4 vil få ny PU til Ruslands GP.

Honda . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/9 2020 klokken 14:09

Honda hævder, at der var flere faktorer der spillede ind, da motoren i Max Verstappens Red Bull racer, pludselig manglede effekt på Mugello banen i Italien.

Alle disse problemer, hævder Honda at de har fundet svar på og løsninger til.

Det betyder, at begge AlphaTauri racerne og Max Verstappens Red Bull racer, vil blive udstyret med nye motorer, inden Ruslands Formel 1 Grand Prix.

Alexander Albon i den sidste bil med Honda power, har ikke haft samme problemer, hvorfor man vælger ikke at skifte hans motor.

Hondas tekniske direktør, Toyoharu Tanabe melder ud, at de ikke har taget let på problemerne og at der er blevet arbejdet hårdt på at få løst dem.

"Der var mange faktorer der spillede ind, faktorer vi har haft mulighed for at finde modsvar på, med henblik på at sikre at det ikke sker igen," kom det fra japaneren.

Ingen af de 3 kørere, vil få en straf for utidig motorskift, da Verstappens motor, ind til videre, vil indgå i hans pulje over tilgængelige motorer, mens at det var nu at begge AlphaTauri bilerne skulle have friske motorer.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kun én pink bil med opgraderinger Steiner om Perez »