Formel 1s såkaldte Strategy Group (fabriksteamene og to privatteams) samt Formel 1-Kommissionen mødtes tirsdag i Paris i FIAs franske hovedkvarter. I mødet deltog endvidere FIAs præsident Jean Todt og Formel 1s CEO Chase Carey.
Mødet resulterede i flere ændringer af F1's tekniske regulativ for 2019 samt 2021, og vi bringer dem herunder:
2019
- En
stigning i brændstofmængden fra 105 til 110 kg, hvilket giver kørerne mulighed for at køre med fuld effekt til enhver tid.
Kevin Magnussen skal køre med biometriske handsker i 2019.
Copyright Haas F1
-
Kørernes vægt vil nu blive vurderet adskilt fra bilen, hvilket betyder, at tungere kørere ikke længere er dårligere stillet end lettere konkurrenter.
- Kørerne skal bære såkaldt
biometriske handsker under løbet for at øge sikkerheden og lette redningshjælp samt for overvåge kørerens fysiske tilstand under løbet eller efter en ulykke.
Handskerne er ret avancerede. Således indeholder de en såkaldt pulsoximetri-sensor til måling af hjertefrekvens og ilt i blodet. Sensoren drives af et lille batteri, der oplades trådløst og som kan sende krypterede data op til 500 meter via Bluetooth til pitvæggen. Senere vil temperatur- og vejrtrækningsovervågning blive tilføjet.
Som med så mange andre ting er teknologien i første omgang udviklet til Formel 1, men den forventes inde længe at komme ud til almindelige forbrugere.
Næste sæson vil også byde på
aerodynamiske ændringer og den endelige beslutning forventes offentliggjort senere denne måned når en test, der gennemføres af FIA i samråd med teamene, er afsluttet.
Fra 2021 er det slut med MGU-H. Enheden ses forrest i midten af Renault RS.16-motoren.
Copyright Renault Sport
2021
Fremadrettet fremsatte FIA forslag til ændring af motorregulativet for 2021, hvor det foreslås, at teamene fortsætter med at benytte 1,6 liter V6 turbohybridmotorer, men at den temmelig komplekse og kostbare
MGU-H (varmeenergi-genvindingsenheden fra udstødningen)
helt fjernes.
FIA oplyser, at deres tekniske afdeling vil mødes med nuværende og potentielle (!!!) motorproducenter for at drøfte forslagene mere detaljeret med henblik på at færdiggøre 2021-regulativet inden udgangen af maj måned.