Alonso: Motoren ikke noget problem

I 2015 kaldte Fernando Alonso, Hondas-motor for en GP2-motor, men nu har piben fået en anden lyd.

Fernando Alonso. . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 30/1 2017 klokken 22:01

Set udefra er det ikke til at vide, hvad der helt præcis foregår i de enkelte teams, men kigger man på McLaren virker det til, at tingene går stille og roligt i den rigtige retning. Det britiske team har ellers haft et par rigtig dårlige sæsoner efter de genoptog samarbejdet med Honda, hvilket Fernando Alonso gjorde omverdenen opmærksom på, da Formel 1-feltet besøgte Hondas hjemmebane, Suzuka, tilbage i 2015. Her råbte den tidligere verdensmester "F...... GP2-motor," ind i radioen, hvilket naturligvis ikke faldt i god jord.

Fernando Alonso.
Copyright McLaren Media


McLaren-Honda var nemlig ikke alt for begejstret for den kommentar, men det har angiveligt hjulpet, fordi nu mener spanieren ikke at motoren er noget problem længere. Skulle McLaren få endnu en dårlig sæson er det derimod den aerodynamiske-pakke den er gal med.

"Alle ved at Mercedes er en magtfaktor og de bliver svære at fange for alle og ikke kun for os. Jeg tror dog vi er kommet så tæt på, så vi kan tage kampen op mod dem. Jeg er heller ikke i tvivl om at vi nok skal finde den power vi skal bruge, men jeg er i tvivl om den aerodynamiske-pakke," lyder det fra verdensmesteren fra 2005 og 2006.

Lewis Hamilton USAs GP 2012
Copyright McLaren Group


McLaren var i mange år det tætteste man kom på et Mercedes-fabriksteam i Formel 1, men fra og med 2010 og til og med 2012 overtog sølvpilenes eget team mere og mere rollen som det team der fik de bedste motorer. Det førte til at Mercedes hentede Lewis Hamilton over til deres eget team i 2013 og siden den gang har McLaren ikke vundet nogle løb og de har ikke været på podiet siden 2014.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin viser arbejdstøjet frem Silverstone glade for Ecclestone exit »