Mosley jamrer sig igen: Bilerne for hurtige

Den tidligere præsident for FIA, Max Mosley, beklagede forleden degraderingen af vennen Bernie Ecclestone. Nu klager han over, at bilerne kommer til at køre alt for hurtigt med det nye 2017-reglement.

Pirelli 2017 dæk . Copyright Allan Haslund

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/2 2017 klokken 23:02

Under sit præsidentskab i FIA var Max Mosley fortaler for en række regelændringer, der bl.a. kom til at betyde langsommere biler – angiveligt for at øge sikkerheden i Formel 1. Som på så mange områder af livet og teknologien, går det nu den stik modsatte vej, og det bekymrer Mosley.

”Min personlige mening er, at det går i den forkerte retning,” udtalte den tidligere præsident til TV-stationen ITV.

”Man kan stille spørgsmålstegn ved fornuften i, at man med fuldt overlæg gør bilerne hurtigere, fordi reglementet de seneste 40-50 år har gået ud på at gøre bilerne langsommere – enten langsommere eller sikrere, fordi høj fart naturligvis øger faren.”

Ferrari med 2017 dæk på
Copyright Ferrari Media


Mosley er heller ikke udelt tilfreds med at de nye ejere af Formel 1, Liberty Media, har gjort Ross Brawn til CEO for F1, og at Brawn samtidig får medbestemmelse i udformningen af fremtidens F1-reglement. Han mener, at man bør adskille kommercielle interesser ud, så ejerne ikke kan få indflydelse på regelændringer.

”Ross forstår fuldstændig sporten, og hvad der behøver at blive gjort. Han har en absolut første klasses, analytisk hjerne,” udtalte Mosley. ”Jeg tror, at han vil blive et meget stort aktiv for dem… Ross er fantastisk, så de har taget en god beslutning der,” indrømmede Mosley.

Pirelli fremviser 2017 dæk-serien.
Copyright Pirelli Media


Bilerne skønnes at blive de hurtigste F1-racere siden 1966, hvor motorstørrelserne er gået fra 1,5 til 3,0 liter. Blandt de mest synlige ændringer i 2017 bliver bredere dæk, længere diffuser samt lavere og bredere front- og bagvinger.

Alt i alt skønnes bilerne at få et ret ondt udseende. Om det kommer til at holde stik, afsløres første gang d. 21. februar, hvor Renault trækker klædet af sin racer. I dagene herefter følger resten af gridden.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Usikkerhed omkring Wehrlein Hamilton kan smadre Bottas’ Formel 1-karriere »