Monacos GP: Dagen derpå

Det er dagen derpå for et meget atypisk Formel 1 Grand Prix i Monacos gader. Et løb der længe så ud til at blive fuldført uden sammenstød og uden spænding, hvilket dog ændrede sig pludseligt.

Monacos Grand Prix 2018 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/5 2018 klokken 13:05

En det virkelig er dagen derpå for, er Red Bull kører Daniel Ricciardo, der endelig lykkedes med at vinde Monacos Formel 1 Grand Prix, som hører til i toppen af de løb, enhver Formel 1 kører vil vinde.

Det er meget muligt, at Ricciardo vandt et af de kedeligste løb der er kørt på den smalle bybane, men han gjorde det med stil.

Den perfekte optakt til kvalifikationen, hvor han var hurtigst i elle tre sektioner, efterfulgt af en helt vild kvalifikation, hvor banerekorden for alvor fik et skub, for derefter at vinde løbet i en racer der var så fyldt med problemer, at det nærmest var et mirakel at han kom i mål.

Det var heller ikke nogen stor overraskelse, at Daniel Ricciardo løb med titlen som dagens kører, efter den indsats.

I den anden side af garagen, hos Max Verstappen, var der også travlhed.
Den unge hollænder viste gang på gang, at Ricciardos tempo, var noget han kunne følge, men samtidig viste han også, at han var tættere på grænsen.
Det blev understreget i 3. træning, da han satte sin racer i vægen, som efter en stor arbejdsindsats fra mekanikerne, ikke nåede at blive klar.

Monacos Grand Prix 2018 - Red Bull billeder fra onsdag. Max Verstappen i garagen
Copyright Red Bull Contentpool


Men så blev bilen så meget mere optimeret, at Verstappen var klart den, der fik gennemført flest overhalinger, som først sluttede da han kom op til Hülkenberg, der lige var lidt dygtigere til at holde den hurtige hollænder bag sig.
Selvom der var mange overhalinger fra Verstappen, hvor han også flere gange kom meget tæt på væg og andre biler, lykkedes det for Crash Kid Verstappen, at bringe en hel bil hjem fra et Grand Prix.

Verstappen var tilmed den klart hurtigste mand på banen, hvilket er godt gået, når man tænker på, hvor han startede.

Blandt de forreste, var der dog ikke megen tvivl om, at det var Sebastian Vettel i Ferrari der var den hurtigste, men hver gang han kom tæt på Ricciardo, mistede han så meget downforce, at det blev umuligt at køre bilen.
Det var noget af det, der var med til at gøre løbet kedeligt, som Lewis Hamilton også efterfølgende udnævnte til det kedeligste løb han nogensinde havde kørt.

Mens Red Bull forlod Monaco, med en meget positiv følelse, kan man roligt sige at det var noget andet for Williams og HAAS.

Williams havde endnu en mareridts weekend, hvor begge kørere var involveret i uheld, men var heldige at kunne fortsætte efter stor mekaniker indsats.

Men mens det var nærmest hverdag for Williams, var det en stor nedtur for HAAS, der hele weekenden kæmpede med deres racer.

Problemer med deres Bardgebords, der sidder på siden af bilen, havde fået dem til at afmontere dem, hvilket betød at der så skulle laves tilpasninger på bunden, hvilket igen viste, at det gik ud over køreegenskaberne.

Kevin Magnussen
Copyright Bil Magasinet BMF1


Kevin Magnussen formåede dog, at rykke op på en slutplacering som nummer 13, efter at være startet som nummer 19, mens Grosjean ikke havde helt samme held med sig, men formåede at slutte som nummer 15, efter at have startet som nummer 18.
Der er plads til forbedringer, når feltet kommer til Canada om et par uger.

Kun 3 biler udgik: Fernando Alonso i McLaren Renault, som følge af en gearkassefejl. Charles Leclerc i Alfa Romeo Sauber, efter en bremsefejl. Brendon Hartley i Toro Rosso, efter en bremsefejl (på Leclercs bil).

Vi håber og beder til, at løbet i Canada bliver markant mere underholdende.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton og Alonso enige: Kedeligste løb nogensind Vandoorne: Jeg blev ofret for Alonsos skyld »