Mercedes set-back

Mercedes har, her kort før starten i Canada, meddelt at de ikke bliver klar med deres annoncerede motor opgradering til Canadas Grand Prix, hvilket kan få stor betydning i løbet.

Mercedes V6 turbomotor . Copyright Daimler Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/6 2018 klokken 09:06

Canadas Formel 1 Grand Prix, er løb nummer 7 i år. Det er samtidig et løb, der kræver heste, når Formel 1 bilerne skal ned af den lange langside i Montreal.

Men mens Mercedes havde meldt ud, at de ville give alle holdene med Mercedes Power, en frisk og stærkere motor til dette løb, har de set sig nødsaget til at udsætte leverancen som følge af kvalitetsproblemer.

Mercedes, der siden introduktionen af V6 motorer med Turbo, har været de stærkeste og mest stabile, men grænsen for hvor meget de kan hente ud af de små 1,6 liters motorer, er ikke så langt væk mere, hvorfor de nu også løber ind i disse kvalitetsproblemer.

Den nye motor ventes at blive rullet ud i Frankrig.

”Selvom vi havde håbet på at kunne introducere PU2 i denne weekend, har et kvalitetsproblem udskudt dette med et enkelt løb,” udtalte en Mercedes talsmand i et interview op til Canadas Formel 1 Grand Prix.

”Det betyder at alle der kører med Mercedes power, vil køre med PU1 i denne weekend også,” sluttede han kort.

Både Ferrari og Renault forventes at komme med opgraderinger til deres Power Units, til løbet i Montreal.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hartley tæt på Formel 1 exit Red Bull klar til store beslutninger »