Mercedes fortryder radiomelding

Først var Mercedes vrede på Lewis Hamilton, så trak de lidt i land og nu fortryder de helt radiomeldingen fra Abu Dhabi.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton. . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/12 2016 klokken 10:12

Formel 1-sæsonen 2016 var som bekendt en tæt en af slagsen, hvilket betød at den skulle afgøres i sidste rundt i Abu Dhabi, for snart fjorten dage siden. Nico Rosberg kom ind til løbet med en føring på 12 point, hvilket betød at han kunne sikre sig titlen ved blot at slutte på podiet. Det betød at Lewis Hamilton var nødt til at tage alternative metoder i brug, for at hente sin tredje VM-titel i træk. Det gjorde briten også, fordi han valgte bevidst at kører langsomt, så han på den måde kunne få Sebastian Vettel og de to Red Bull-racere til at fange Rosberg og ham selv.

Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG GP


Den taktik var teamet dog ikke glade for, fordi de ville have sejren, så de bad Hamilton sætte farten op, hvilket ville gøre at han tabte mesterskabet. Derfor nægtede den nu tidligere verdensmester at gøre hvad der blev sagt, hvilket førte til at teamet var meget utilfredse med ham nogle dage efter løbet. Nu har piben dog fået en anden lyd, fordi nu fortæller Toto Wolff at de har fortrudt at de kom med de radiomeldinger til Lewis Hamilton.

"Når man står midt i balleden kommer man nogen gange til, at tage de forkerte beslutninger. Derfor kom vi til at tænke at det her løb var ligesom alle de andre, så vi ville bare have så mange point med hjem som muligt. Derfor glemte vi, hvor meget der egentlig var på spil for kørerne. Derfor skulle vi have håndteret det hele anderledes," lyder det fra Wolff.

Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


Efter løbet som Lewis Hamilton i øvrigt vandt, var der en masse snak i medierne, ja også her på siden omkring, at teamet ville straffe briten for ikke at adlyde. De rygter forsvandt dog helt, da Mercedes blev klar over, at Nico Rosberg ville stoppe karrieren. Derfor er det ikke godt at vide om piben havde haft en anden lyd, hvis Nico Rosberg fortsat havde været en del af teamet, men det er også lige meget nu. Faktum er at Lewis Hamilton fortsat er en del af teamet og Mercedes åbenbart fortryder at de har blandet sig.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jeg har fortjent det sæde! Paddy Lowe rygtes væk »