Mercedes bekræfter: Dårlig start ikke Hamiltons skyld

Lewis Hamilton fik en meget dårlig start på det Italienske Grand Prix, da han måtte se sin pole position forvandlet til en 5. plads efter første sving. Englænderen afviste straks at han havde gjort noget forkert og det har teamet nu bekræftet.

Interviewbillede fra paddock i Monza 2016 . Copyright Monzanet.it

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 5/9 2016 klokken 22:09

I den efterfølgende pressekonference efter løbet, fortalte Lewis Hamilton at han havde udført starten præcis som han skulle, men at han alligevel lavede for meget hjulspind.

"Jeg må ned og se starten igen og så snakke med gutterne om hvad der gik galt", fortalte Hamilton til Formula1.com efter løbet.

Pga de nye radioregler, så må kørerne ikke få tekniske radiobeskeder inden starten, fx hvis koblingen er blevet for varm og der derfor skal ændres en indstiling på raceren.
Derfor vil teamet straks kunne fortælle Hamilton hvad racerens telemetri siger, og forklare hvad problemet var.

Det har de nu gjort og konklusionen er at Mercedes stadig kæmper med en kobling der ikke altid gør som teamet forventer. De har set problemet før, bl.a. hos Rosberg på Hungaroring og Hockenheim, men der er endnu ikke nogen permanent løsning på problemet.

Starten af det tyske grand prix
Copyright Mercedes AMG
Klik på billedet for at se det i stort format.


Under det Tyske Grand Prix på Hockenheim, måtte Rosberg se sin pole position forvandlet til en 5. plads efter en katastrofal start, hvor han næsten stod stille da starten gik.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« I Italien buher man af de andre Newey tilbage på fuld tid »