Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/3 2021 klokken 11:03
Adrian Newey er manden bag Red Bulls såkaldte "high-rake" princip, hvor raceren står højere hen over bagenden, end over fronten.
Et princip Newey har holdt fast i gennem mange sæsoner, men som sidste år gav dem en del udfordringer, efter de daværende regler.
Udfordringen viste sig primært på de hurtige baner, mens de mindre og mere snævre baner, var meget mere venlige over for denne tilgang.
Med den nye aerodynamiske regler, der primært omhandler den bagerste del af gulvet og diffuseren, står High Rake princippet lige pludselig som det stærkeste udgangspunkt, til at få bagenden til at fungere, hvilket Mercedes nu har anerkendt.
Derfor så vi også, at der blev eksperimenteret med denne måde at sætte bilen op, hos Mercedes, under vintertesten.
Men som med så meget andet, er det ikke blot et spørgsmål om at justere bagvognen højere, for at opnå den fulde effekt.
Ferrari prøvede også
Det kan Ferrari skrive under på, efter at de begyndte at anvende princippet som følge af input fra Sebastian Vettel, der i sin Red Bull tid, var ekspert i at få det bedste ud af sin bil, med denne opsætning.
Mercedes har således erkendt, at de meget vel kan være på bagkant, når sæsonen starter, når de skal bruge tid på banerne på at få High Rake princippet til at fungere.
Så det kan være, at Mercedes slet ikke skjuler deres potentiale, men at de faktisk er bagud fra sæsonstarten.