Tidligere CEO for Formel 1, Bernie Ecclestone, er til stede her i Bahrain, og har siden sin ankomst været omringet af fotografer og journalister. Det er dog ikke mange mediefolk, som får svar på deres spørgsmål, mens Bernie går lige forbi dem. Men alligevel stopper han pludselig op, fordi han ser en gammel bekendt i mængden.
Der vaskes hjul mellem træningerne
Copyright BMF1
Bortset fra opmærksomheden omkring Bernie, er der stille og roligt i paddocken. Mens skyggerne bliver længere, har der nærmest været hyggestemning. Alle teams er ved og gøre klar til næste træning. Bag garagerne har de vasket hjul fra 1. træning, samt taget luften ud af dem.
Sceneriet minder lidt som en lørdag eftermiddag på en stille dansk villavej hvor fædrene vasker familiens bil. Selvfølgelig har der også blevet arbejdet i garagerne og folkene har fået lidt og spise, så de er klar til dagens sidste træning.