Marchionne: Forvent vi vinder fra nu af

Ferrari har været på podiet i sæsonens første fire løb, men sejren har de ikke kunne snuppe endnu. Det ændre sig dog fra nu af, hvis man skal tro Sergio Marchionne, så begynder Ferrari at vinde fra nu af.

Kimi Räikkönen . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/5 2016 klokken 16:05

Ferrari har fået en blandet start på sæsonen. Man har været på podiet i sæsonens fire første løb, hvilket på papiret er okay. Problemet er bare at Ferraris potentiale har været til mere end blot podieplaceringer, så set fra Ferraris egne øjne så har sæsonen starten ikke været god og man vil snart til at vinde løb igen. Det kommer man så til at gøre allerede fra weekendens spanske grand prix, hvis man skal tro Ferraris præsident.

Sergio Marchionne
Copyright Ferrari Media


Sergio Marchionne der er den øverste chef for Fiat koncernen, som ejer Ferrari, siger nemlig at man kan forvente at de røde racere fra Maranello begynder at vinde allerede fra og med det spanske grand prix.

"Jeg har tiltro til at vi snart begynder at vinde. Vi har ikke rigtig haft heldet med os i denne sæson, så søndagens løb bliver et af de vigtigste løb for os. Det er uheld som har gjort at vi ikke har vundet endnu, så jeg forventer at vi snart vinder igen og vi begynder med det fra og med det spanske grand prix. Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen har gjort det godt og det er kun uheld som gør at vi ikke har vundet endnu," lyder det fra den italiensk/canadiske præsident.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Ferrari har ind til videre hentet to andenpladser og to tredjepladser i denne sæson. Det er naturligvis ikke lige så godt som i sidste sæson, hvor man på nuværende tidspunkt havde taget sæsonens første sejr. Derfor er det naturligvis klart at Ferrari tørster efter en sejr, så det bliver spændende at se om de kan hente en sejr allerede i weekendens spanske grand prix.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Min chance skal nok komme Sonoma ville være at fortrække »