Magnussen ud, Perez ind?

Sergio Perez ønsker, trods rygter om andet, at blive i Formel 1. Det forlyder, at han er i seriøse forhandlinger med HAAS, som dermed ser ud til at sende begge deres nuværende kørere ud af Formel 1.

Perez . Copyright Force Inda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/9 2020 klokken 10:09

Med nogle seriøst stærke sponsorer i ryggen kan det se ud til, at Sergio Perez kan tage Kevin Magnussens sæde hos HAAS efter denne sæson.

Perez vil være de friske øjne, som holdet har behov for, sammen med en god erfaring fra et hold med en bedre bil, end den HAAS har bygget de seneste år.

Stort set alle, med undtagelse af Romain Grosjean, er sikre på, at Kevins franske kollega ikke får en sæson mere hos HAAS, men det betyder desværre ikke, at chancen for at det bliver Magnussen og Perez, er ret store.

Ud over Sergio Perez, er der meget der tyder på, at HAAS vil tage Ferrari-Juniorkøreren Callum Ilott med på holdet og dermed skifte begge deres kørere forud for 2021-sæsonen.

Med store penge fra Perez-sponsorerne og tilskud fra Ferrari vil HAAS i de kommende år have store chancer for at rykke op igennem feltet, hvilket alle gerne vil se, dog helst med Kevin i en af bilerne.

Skulle Kevin Magnussen miste sit sæde, efter denne sæson, er der ikke store chancer for at han får en ny chance på et andet hold i Formel 1, til trods for at han er bedre end flere af dem, der i givet fald kommer til at blive på gridden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Netflix-forbandelsen Kun én pink bil med opgraderinger »