I denne weekend køres det europæiske grand prix for første gang, på den nybyggede bybane i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Forleden var Jenson Button ude at sige, at den bane er et skridt tilbage, fordi den er for farlig, men det er ikke alle som synes det. Lewis Hamilton har nemlig sagt han synes det er en sjov bane og nu får verdensmesteren så opbakning fra hans egen teamchef.
Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG GP
Toto Wolff mener nemlig at den spektakulære bane i Baku er lige det som Formel 1-sporten har brug for.
"Jeg synes banen i Baku er meget spektakulær, det er lige sådan en bane Formel 1 har brug for, men jeg kan dog godt forstå at kørerne vil have banen så sikker som mulig. Det er dog et af de steder Formel 1 skal ændre sig, fordi der er ingen der gider se bilerne køre rundt på en parkeringsplads til et supermarked. Afkørselsarealerne skal ikke være så store og der skal være en straf for at køre af," lyder det fra Toto Wolff.
Lewis Hamilton køre Nico Rosberg af banen
Copyright Mercedes AMG
Mercedes teamchefen fortæller i øvrigt også at han netop har været på Isle of Man, for at opleve det berømte TT motorcykelløb på den lille engelske ø. Det synes han var en spektakulær oplevelse, men det løb ligger også i den helt anden ende af fare skalaen. Så langt over skal man ikke over på skalaen igen da det koster for mange liv, men Wolff har ret i at afkørselsarealerne ikke skal være alt for store, så hellere gå tilbage til de store dybe sandgrave som stopper bilerne. Nej dem kommer man ikke ud af igen, men så er man ude af løbet og blevet straffet for en fejl, men man er fortsat i live.