Så skete det som mange havde forventet ville ske, nemlig at Nico Rosberg og Lewis Hamilton kørte hinanden af. Det skete på første omgang af det spanske grand prix, hvor de begge ville igennem et sving, hvor der ikke var plads nok så de kørte sammen. Der er delte meninger om, hvem der skal have skylden, men nu har løbets stewards givet deres mening til kende.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Løbets stewards har besluttet sig for, at ingen af de to kørere bliver straffet og at ulykken var en race-incident. Så fra FIAs side er sagen altså blevet lukket, så er spørgsmålet som om den også er det internt hos Mercedes.
På nuværende tidspunkt har alle parter været ude at udtale sig og ud over Niki Lauda, så er der ikke rigtig nogen som vil tage nogens parti i sagen. Toto Wolff vil ikke udtale sig om hvem han mener der skal have skylden, men han siger at Mercedes ikke vil ændre tilgangen til noget.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
De to kørere vil heller ikke rigtig sige noget, det eneste de er enige om er at Rosberg havde sat bilen på det forkerte program, hvilket var grunden til Hamilton kunne hente sådan ind på ham. Rosberg fortæller også at han vil respektere den beslutning som løbets stewards har taget, mens Hamilton siger at han gik efter et hul som var der, som en racerkører skal gøre. Så ingen af dem skyder rigtigt skylden på den anden, hvilket man godt kunne frygte.