- Forside
Legender: Jack Brabham
Mange havde ikke troet at Jack Brabham ville have noget med motorsport at gøre, men når man mener at man selv kan gøre det bedre, hvorfor ikke prøve? Det var incitamentet hos Australiens første verdensmester.
Af: (@bmf1.dk) d. 18/12 2006 klokken 00:12
Legender
Jack Brabham
Verdensmester 1959-1960, 1966
Jack Brabham vandt tre verdensmesterskaber og det kan han takke en ingeniørmæssig baggrund og et uforligneligt talent for. Han vandt de første to mesterskaber i en Cooper med hækmotor som han selv var med til at udvikle og det var i virkeligheden begyndelsen til enden for front motoriserede biler i Formel 1. Den tredje titel kom i en Brabham og dermed blev Jack den første og hidtil eneste mester i en bil der bar kørerens eget navn.
Jack Brabham, Cooper T40, Aintree 1955
Både under og efter sin karrieres slutning hjalp Jack Brabham mange kørere til storhed og var en fortaler for sporten. For dette og for sit engagement i motorsport, blev han slået til ridder, som den eneste Formel 1 kører nogensinde.
John Artur ´Jack´ Barbahm blev født den 2. april 1926 i Hurtsville, en lille by ikke langt fra Sydney i Australien, hvor hans far ejede en grøntsagsforretning. det var dog tydeligt fra en ret tiflig alder, at Jack ikke interesserede sig synderligt for frugt og grønt, men mere for de biler varerne blev kørt ud med. Han lærte at køre dem længe før han overhovedet kunne få kørekort og han var også nem at lære når det kom til vedligeholdelse. Hans far var glad, for bilerne kørte og reparationerne var få.
Jack Brabham, Cooper T51, Berlin 1959
Hans mekaniske snilde og forståelse for det tekniske, gjorde at han indrullerede sig på et teknisk college, hvor han studerede praktisk ingeniørkunst. Jack Barbham var ikke akademiker og han kedede sig bravt. Han syntes at udfordringerne var for få, så da han var 15 år gammel droppede han skolen og fik først job som ingeniørlærling, dernæst som mekaniker i en garage. Da han var 18, søgte han ind som pilot i Det kongelige Australske luftvåben. Han kom dog ikke ud at flyve, men da luftvåbnet manglede dygtige mekanikere, så han hurtigt sit snit. Efter hjemsendelsen i 1946, havde Brabham en onkel der ganske enkelt byggede en workshop til knægten i Sydney, hvor Jack begyndte sin egen forretning.
I 1951 blev han gidt med Betty, og de fik tre sønner, Geoffrey, Gary og David, som alle blev racerkørere, dog ikke med samme succes som deres far. Faktisk havde Jack det meget godt med familie og egen forretning, som efter sigende gik ret godt, så hans introduktion til motorsporten kom ved et tilfælde. Hans kammerat kørte væddeløb i de såkaldte ´midgets´ på ovalbaner, formet som ovaler. Jack hjalp kammeraten med at bygge en ny bil og da vennen besluttede sig for at stoppe, fortsatte Jack i hans fodspor, og blev en hyppig vinder i de forskellige løb. Han fortsatte i ´midgets´ han selv havde bygget og vandt ikke mindre end 4 australske mesterskaber i træk og i 1953 vandt han bjergløbs-mesterskabet i en britisk bygget Cooper-Bristol.
Jack Brabham, Brabham BT 19, Frankrig 1966
Jack havde fået smag for motorsporten og hans talent var ingen i tvivl om. I 1955 var ambitionerne noget større, og han kom til England hvor han mødte skaberne hans succesfulde bil, John og Charles Cooper. Det blev til et venskab og partnerskab der for alvor satte det lille bilfabrikat Cooper, og ikke mindst Jack Brabham på verdenskortet.
Brabhams store engagement, jernhårde vilje og ingeinørmæssige baggrund, førte til at Cooper flyttede motoren fra fronten til hækken, samtidig med at han selv brugte dagevis i garagen, hvor han udviklede sit eget chassis. Det betød, at det lille team hurtig fik en stor fordel i forhold til konkurrenterne. I en tid hvor de store mærker kom fra Tyskland og Italien, betød den forskel alt. Teamets, som nu blev ledet mere og mere af Brabham, sejrede første gang i 1958 i Argentina. Vinderen var Stirling Moss, manden der kom så tæt på, men aldrig vandt et eneste mesterskab. Moss vandt to gange året efter, men Brabhams sejre i henholdsvis Monaco og England samt hans mange podieplaceringer, betød at han kunne tage mesterskabet. Mange mener at det var Jack´s evne til at vente til det rette øjeblik og så angribe når modstanderen var uopmærksom, der gav sejren.
Jack Brabham, Brabham BT19, Holland 1966
En mand af få ord, han undgik snik snak, var direkte og professionel. han fik hurtigt et kælenavn, ´Black Jack´, dels på grund af sit sorte hår, men også fordi han nærmest levede en skyggetilværelse udenfor banen, hvor han var sky og ikke tiltrak sig megen opmærksomhed. På banen var det helt anderledes. han angreb hver kurve med en stålsat vilje og en styrke, der gjorde at modstanderne ofte betalte dyrt hvis de kom for tæt på Black Jack. Han ønskede egentlig ikke alt den omtale han uundgåeligt fik på grund af sin egen succes, og det blev endnu mere udtalt i 1960, da han vandt fem løb i træk, Holland, Belgien, Frankrig, England og Portugal, på vej til sit andet mesterskab.
1961 blev ikke et godt år rent race-mæssigt for Jack Brabham. Ferrari var nærmest uovervindelige og Jack havde stoppet samarbejdet med Cooper for at starte sit eget team, Motor Racing Develeopment, sammen med Ron Tauranac. MRD Brabham bilerne beviste hurtigt, at de var konkurrencedygtige, ikke mindst i Formel 2, hvor de dominerede i adskillige år, og var også et godt startsted for unge kørere. Den første rene Brabham Formel 1, der havde Climax-motor, kom sent i 1962 og blev hurtigere og hurtigere for hvert løb. Jack Brabham stod selv i dagevis og skruede på enten chassis eller motor, for at finde de sidste hestekræfter. I 1964 betalte alt det hårde arbejde sig. Dan Gurney, Jack´s team kollega, vandt i både Frankrig og Mexico.
Jack Brabham, Brabham BT26, Holland 1968
De nye 3-liters motorer blev en realitet i 1966, og Brabham overtalte Repco, der udviklede forskellige komponenter til automobil industrien, til at bygge en Formel 1 motor ud fra et design baseret på en gammel Oldsmobile V8. Ikke bare planen var gammel, Jack Brabham selv var fyldt 40, og blev kærligt omtalt af de yngre kørere, som ´Geriatric Jack´. Til løbet på Zandvoort så publikum en ældre herre med et langt skæg, støttende sig til en stok, blive hjulpet ind i cockpittet i Brabham-Repco bilen. Tilskuerne elskede det lille optrin og Jack, som jo sad bag det falske skæg nød også at lave skæg. Måske fordi bilen han skulle køre i, holdt på pole. Brabham smed skægget og vandt løbet - derefter vandt han i Frankrig, England og endelig på Nürburgring. Senere omtalte han sejren i Tyskland som den mest betydningsfulde i karrieren. Dermed blev Jack Brabham den første og eneste verdensmester i en bil med eget navn.
Brabham var også en af de første Formel 1 piloter der jævnligt fløj, en tradition der stadig hænger ved. Hans stil var dog stadig enkel, og han fløj nok mest fordi han ikke stolede på at andre kunne gøre jobbet ligeså godt. Blandt de mange passagerer han har fløjet rundt med, var mange team-kollegaer, herunder Bruce McLaren, Dan Gurney, Denny Hulme, Jochen Rindt, Jacky Ickx, alle kørere der lærte af Brabham og som satte deres eget fodaftryk i Formel 1.
Jack Brabham, Brabham BT26, Mont Tremblant 1969
Brabhams sidste sejr kom i 1970 da han var 44 år gammel. Stedet var Sydafrika og det var løbet han besluttede sig for at trække sig tilbage. Brabham teamet blev solgt til en vis Bernie Ecclestone og Jack tog hjem til Australien, hvor han i de følgende år havde en ranch, en autoforhandler og et flyselskab, samt sine sønner med deres respektive karrierer indenfor motorsporten. I 985 blev Jack Brabham slået til ridder af Dronning Elizabeth d. II, for hans betydning for britisk motorsport. Black Jack lever stadig i bedste velgående på sin farm udenfor Sydney.
Jack Brabham
Verdensmester 1959-1960, 1966
Jack Brabham vandt tre verdensmesterskaber og det kan han takke en ingeniørmæssig baggrund og et uforligneligt talent for. Han vandt de første to mesterskaber i en Cooper med hækmotor som han selv var med til at udvikle og det var i virkeligheden begyndelsen til enden for front motoriserede biler i Formel 1. Den tredje titel kom i en Brabham og dermed blev Jack den første og hidtil eneste mester i en bil der bar kørerens eget navn.
Både under og efter sin karrieres slutning hjalp Jack Brabham mange kørere til storhed og var en fortaler for sporten. For dette og for sit engagement i motorsport, blev han slået til ridder, som den eneste Formel 1 kører nogensinde.
John Artur ´Jack´ Barbahm blev født den 2. april 1926 i Hurtsville, en lille by ikke langt fra Sydney i Australien, hvor hans far ejede en grøntsagsforretning. det var dog tydeligt fra en ret tiflig alder, at Jack ikke interesserede sig synderligt for frugt og grønt, men mere for de biler varerne blev kørt ud med. Han lærte at køre dem længe før han overhovedet kunne få kørekort og han var også nem at lære når det kom til vedligeholdelse. Hans far var glad, for bilerne kørte og reparationerne var få.
Hans mekaniske snilde og forståelse for det tekniske, gjorde at han indrullerede sig på et teknisk college, hvor han studerede praktisk ingeniørkunst. Jack Barbham var ikke akademiker og han kedede sig bravt. Han syntes at udfordringerne var for få, så da han var 15 år gammel droppede han skolen og fik først job som ingeniørlærling, dernæst som mekaniker i en garage. Da han var 18, søgte han ind som pilot i Det kongelige Australske luftvåben. Han kom dog ikke ud at flyve, men da luftvåbnet manglede dygtige mekanikere, så han hurtigt sit snit. Efter hjemsendelsen i 1946, havde Brabham en onkel der ganske enkelt byggede en workshop til knægten i Sydney, hvor Jack begyndte sin egen forretning.
I 1951 blev han gidt med Betty, og de fik tre sønner, Geoffrey, Gary og David, som alle blev racerkørere, dog ikke med samme succes som deres far. Faktisk havde Jack det meget godt med familie og egen forretning, som efter sigende gik ret godt, så hans introduktion til motorsporten kom ved et tilfælde. Hans kammerat kørte væddeløb i de såkaldte ´midgets´ på ovalbaner, formet som ovaler. Jack hjalp kammeraten med at bygge en ny bil og da vennen besluttede sig for at stoppe, fortsatte Jack i hans fodspor, og blev en hyppig vinder i de forskellige løb. Han fortsatte i ´midgets´ han selv havde bygget og vandt ikke mindre end 4 australske mesterskaber i træk og i 1953 vandt han bjergløbs-mesterskabet i en britisk bygget Cooper-Bristol.
Jack havde fået smag for motorsporten og hans talent var ingen i tvivl om. I 1955 var ambitionerne noget større, og han kom til England hvor han mødte skaberne hans succesfulde bil, John og Charles Cooper. Det blev til et venskab og partnerskab der for alvor satte det lille bilfabrikat Cooper, og ikke mindst Jack Brabham på verdenskortet.
Brabhams store engagement, jernhårde vilje og ingeinørmæssige baggrund, førte til at Cooper flyttede motoren fra fronten til hækken, samtidig med at han selv brugte dagevis i garagen, hvor han udviklede sit eget chassis. Det betød, at det lille team hurtig fik en stor fordel i forhold til konkurrenterne. I en tid hvor de store mærker kom fra Tyskland og Italien, betød den forskel alt. Teamets, som nu blev ledet mere og mere af Brabham, sejrede første gang i 1958 i Argentina. Vinderen var Stirling Moss, manden der kom så tæt på, men aldrig vandt et eneste mesterskab. Moss vandt to gange året efter, men Brabhams sejre i henholdsvis Monaco og England samt hans mange podieplaceringer, betød at han kunne tage mesterskabet. Mange mener at det var Jack´s evne til at vente til det rette øjeblik og så angribe når modstanderen var uopmærksom, der gav sejren.
En mand af få ord, han undgik snik snak, var direkte og professionel. han fik hurtigt et kælenavn, ´Black Jack´, dels på grund af sit sorte hår, men også fordi han nærmest levede en skyggetilværelse udenfor banen, hvor han var sky og ikke tiltrak sig megen opmærksomhed. På banen var det helt anderledes. han angreb hver kurve med en stålsat vilje og en styrke, der gjorde at modstanderne ofte betalte dyrt hvis de kom for tæt på Black Jack. Han ønskede egentlig ikke alt den omtale han uundgåeligt fik på grund af sin egen succes, og det blev endnu mere udtalt i 1960, da han vandt fem løb i træk, Holland, Belgien, Frankrig, England og Portugal, på vej til sit andet mesterskab.
1961 blev ikke et godt år rent race-mæssigt for Jack Brabham. Ferrari var nærmest uovervindelige og Jack havde stoppet samarbejdet med Cooper for at starte sit eget team, Motor Racing Develeopment, sammen med Ron Tauranac. MRD Brabham bilerne beviste hurtigt, at de var konkurrencedygtige, ikke mindst i Formel 2, hvor de dominerede i adskillige år, og var også et godt startsted for unge kørere. Den første rene Brabham Formel 1, der havde Climax-motor, kom sent i 1962 og blev hurtigere og hurtigere for hvert løb. Jack Brabham stod selv i dagevis og skruede på enten chassis eller motor, for at finde de sidste hestekræfter. I 1964 betalte alt det hårde arbejde sig. Dan Gurney, Jack´s team kollega, vandt i både Frankrig og Mexico.
De nye 3-liters motorer blev en realitet i 1966, og Brabham overtalte Repco, der udviklede forskellige komponenter til automobil industrien, til at bygge en Formel 1 motor ud fra et design baseret på en gammel Oldsmobile V8. Ikke bare planen var gammel, Jack Brabham selv var fyldt 40, og blev kærligt omtalt af de yngre kørere, som ´Geriatric Jack´. Til løbet på Zandvoort så publikum en ældre herre med et langt skæg, støttende sig til en stok, blive hjulpet ind i cockpittet i Brabham-Repco bilen. Tilskuerne elskede det lille optrin og Jack, som jo sad bag det falske skæg nød også at lave skæg. Måske fordi bilen han skulle køre i, holdt på pole. Brabham smed skægget og vandt løbet - derefter vandt han i Frankrig, England og endelig på Nürburgring. Senere omtalte han sejren i Tyskland som den mest betydningsfulde i karrieren. Dermed blev Jack Brabham den første og eneste verdensmester i en bil med eget navn.
Brabham var også en af de første Formel 1 piloter der jævnligt fløj, en tradition der stadig hænger ved. Hans stil var dog stadig enkel, og han fløj nok mest fordi han ikke stolede på at andre kunne gøre jobbet ligeså godt. Blandt de mange passagerer han har fløjet rundt med, var mange team-kollegaer, herunder Bruce McLaren, Dan Gurney, Denny Hulme, Jochen Rindt, Jacky Ickx, alle kørere der lærte af Brabham og som satte deres eget fodaftryk i Formel 1.
Brabhams sidste sejr kom i 1970 da han var 44 år gammel. Stedet var Sydafrika og det var løbet han besluttede sig for at trække sig tilbage. Brabham teamet blev solgt til en vis Bernie Ecclestone og Jack tog hjem til Australien, hvor han i de følgende år havde en ranch, en autoforhandler og et flyselskab, samt sine sønner med deres respektive karrierer indenfor motorsporten. I 985 blev Jack Brabham slået til ridder af Dronning Elizabeth d. II, for hans betydning for britisk motorsport. Black Jack lever stadig i bedste velgående på sin farm udenfor Sydney.