Kvyat starter fra pit

Daniil Kvyat har fået et nyt chassis, så han starter løbet fra pitten.

Daniil Kvyat . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 3/7 2016 klokken 11:07

Som nævnt mange gange før i forskellige artikler i denne weekend, så har en del af kørerne haft problemer med at holde sig fra curbsene nede på Red Bull Ring. Det har givet flere uheld, hvor en kører har knækket et hjulophæng. Det gik bl.a. ud over russiske Daniil Kvyat under kvalifikationen i går, hvilket har betydet at russeren har fået et nyt chassis til løbet i dag.

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Media


Derfor har Toro Rosso sendt en anmodning til FIA, hvor de beder om lov til at bygge et nyt chassis til russeren, en anmodning som FIA har godkendt.

"Løbets stewards har her til morgen modtaget en anmodning fra Toro Rosso, hvor de beder om lov til at bygge et nyt chassis til bil 26, som var involveret i et uheld i går. Det har stewardsne givet lov til i henhold til paragraf 25.5," lyder den officielle melding fra FIA.

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Media


Når en kører får et nyt chassis giver det automatisk den straf, at køreren skal begynde løbet fra pitten. Det betyder at Kvyat teknisk set starter sidst, mens Marcus Ericsson, Jolyon Palmer, Rio Haryanto og Felipe Nasr alle rykker en placering op på start gridden.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA: Vi fjerner ikke de curbs Østrigs GP: Løbet live. Hamilton vinder dramatisk »